Annonce
Politik

Valgstedsmåling: K beholder sit mandat i EU-Parlamentet

Pernille Weiss er spidskandidat for De Konservative til europaparlamentsvalget. Hun overtog posten fra Bendt Bendtsen, der ved valget i 2014 fik 176.786 personlige stemmer. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spidskandidat for De Konservative Pernille Weiss ser ud til at komme ind i EU-Parlamentet.

De Konservative står til at beholde sit ene mandat i Europa-Parlamentet.

Sådan ser det ud søndag klokken 20 ifølge valgstedsmålinger fra både TV2 og DR.

Ved det seneste valg i 2014 fik De Konservative 9,1 procent af stemmerne.

I valgstedsmålingen fra DR står De Konservative ved dette valg til 5,6 procent af stemmerne - og det er nok til en plads i parlamentet, hvor partiet som det eneste danske sidder i den konservative EPP-gruppe.

Valgstedsmålingerne bygger på interviews med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt ved søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Gruppeformand Mette Abildgaard (K) er glad for, at de første valgstedsmålinger viser, at Konservative står til at fastholde sit ene mandat i Europa-Parlamentet.

- Det vil være et afsindigt godt resultat. Man skal tænke på, at vi sidste gang stillede vi med en vicestatsminister som spidskandidat.

- Denne gang stiller vi med en helt ny kandidat, der hverken sidder i Folketinget eller EP modsat de andre kandidater, siger hun.

De Konservatives spidskandidat er Pernille Weiss, der har taget over fra den tidligere partiformand og mangeårige minister Bendt Bendtsen.

Denne gang har Pernille Weiss ikke haft samme gennemslagskraft for partiet. Hun er med egne ord mest "kendt for at være ukendt".

Pernille Weiss fik en uheldig start på valgkampen, da hun i et interview med Berlingske talte for, at EU skulle tage imod flere migranter fra Afrika.

- Vi er allerstærkest, når vi tillader, at vi er forskellige. Derfor er jeg heller ikke bange for migration og 10 millioner ekstra borgere fra et andet sted i verden, sagde Pernille Weiss.

Det fik partiformand Søren Pape Poulsen (K) til at undsige sin spidskandidat:

- Jeg vil gerne mane enhver tvivl til jorden: Det er IKKE konservativ politik, at der skal 10 millioner afrikanere til Europa. EU skal først og fremmest fokusere på styrket kontrol af de ydre grænser, skrev Pape i et tweet.

Men trods usikkerheden om partiets plads ser det altså ud til, at Pernille Weiss har kunnet holde på partiets ene mandat i parlamentet.

Samme valgstedsmålinger spår en vælgerlussing til Dansk Folkeparti, der står til at få halveret sit mandattal. I TV2's valgstedsmåling står DF til to mandater, mens DR's måling kun giver ét mandat til DF.

Også Folkebevægelsen mod EU står til at tabe ved EU-valget, da partiet i begge målinger står til at miste sin ene plads.

Derimod ser Enhedslisten, der for første gang stiller op til EU-valget, til at få et enkelt mandat.

De største partier ser ud til at blive Venstre og Socialdemokratiet.

  • EP19 EP19: Valgplakater med kandidater
    Pernille Weiss er spidskandidat for De Konservative til europaparlamentsvalget. Hun overtog posten fra Bendt Bendtsen, der ved valget i 2014 fik 176.786 personlige stemmer. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder