Annonce
Politik

Vanopslagh: Lad grønlandske og færøske mandater tale på modersmål

Det vakte fredag en vis utilfredshed i Folketingssalen, da Aki-Matilda Høegh-Dam valgte at tale grønlandsk. Men det bør være muligt for de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer at tale på deres modersmål, mener Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
LA-leder Alex Vanopslagh mener, at det skal være muligt med simultantolkning i Folketingssalen.

Partileder Alex Vanopslagh (LA) vil lade de grønlandske og færøske mandater i Folketinget tale på deres modersmål i Folketingssalen.

Det siger han lørdag, efter at det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fredag valgte at gøre netop dette, selv om hun taler flydende dansk.

- På trods af, at jeg egentlig synes, at Aki-Matildas opførsel i går både var respektløs, barnlig og provokerende, kan jeg egentlig godt have en forståelse for, at man som grønlandsk eller færøsk folketingsmedlem har et ønske om at tale på sit modersmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Og dermed også gøre det nemmere forståeligt for dem, der har været med til at vælge dem, og det er jo dem i Grønland og på Færøerne, som er en del af vores rigsfællesskab.

- Så en god løsning, synes jeg, er, at hvis man ønsker at tale på sit modersmål, så skal der selvfølgelig være mulighed for en simultantolkning.

- Og det tror jeg da egentlig også, at Folketingets ledelse vil imødekomme, hvis der er sådan et ønske, siger Alex Vanopslagh.

Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) er født i Danmark og plejer at tale dansk i Folketingssalen.

Fredag valgte hun stort set kun at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol i en debat om rigsfællesskabet.

Hun svarede også på grønlandsk, når andre folketingsmedlemmer stillede hende spørgsmål.

SF's Karsten Hønge fik nok under debatten, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) var til stede i salen.

- Jeg vil ikke være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier, sagde Karsten Hønge.

Han konstaterede, efter at have modtaget et svar på grønlandsk, at "det er en lidt vanskelig dialog, den her".

Karsten Hønge afstod derfor fra yderligere spørgsmål til Aki-Matilda Høegh-Dam.

Tingsekretær Erling Bonnesen (V), som sad i formandsstolen under seancen, opfordrede Aki-Matilda Høegh-Dam til også at sige det, hun sagde på grønlandsk, på dansk, så de øvrige folketingsmedlemmer kunne forstå, hvad hun sagde. Det afviste hun.

Der findes ingen nedskrevne regler for, hvilket sprog der skal tales i Folketingssalen.

Alex Vanopslagh ser altså simultantolkning som et redskab, der kan bruges til at imødekomme alles ønsker.

- Det er jo noget bedre end bare at stå med korslagte arme og sige, at "jeg gider ikke sige det, jeg lige har sagt, på et sprog, I andre forstår", siger han med henvisning til episoden fredag.

/ritzau/

  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    Det vakte fredag en vis utilfredshed i Folketingssalen, da Aki-Matilda Høegh-Dam valgte at tale grønlandsk. Men det bør være muligt for de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer at tale på deres modersmål, mener Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet