Et større ryk ind til Grønland af kinesiske eller andre udenlandske arbejdere kan øge risikoen for epidemier og øge trykket på det i forvejen meget pressede sundhedsvæsen i Grønland.
Det frygter Jane Heitmann, som er medlem af Folketingets sundhedsudvalg for Venstre.
- Det vil uden tvivl være en belastning for det grønlandske sundhedsvæsen, siger hun.
Omkring nytår døde to kvinder i Beijing af den frygtede H1N1 influenza. Den ene var en intern kinesisk indvandrer til hovedstaden.
Dermed er der føjet endnu en bekymring til listen over oppositionens bekymringer over de grønlandske planer om at anlægge miner med tusinder af udenlandske arbejdere.
Grønland har selv overtaget forvaltningen af sundhedsområdet, men mange læger og er fra Danmark, da Grønland langt fra selv har nok uddannet personale.
- Det er enormt problem af rekruttere personale, siger Heitmann.
Hun har kaldt sundhedsminister Astrid Krag (SF) i samråd den 28. februar for blandt andet at få at svar på spørgsmål om rekrutteringen af sundhedspersonale.
Heitmann vil også vide, om Rigshospitalet i Danmark også skal være backup for kinesiske arbejdere, som kommer til skade i en mine i Grønland.
- Hvem skal tage laboratorieprøver og stå for behandlingen, spørger Heitmann, som er utilfreds med en række svar, hun har fået fra sundhedsministeren.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har i et svar til Heitmann henvist til, at udenlandske arbejdere skal have en sygeforsikring, som også omfatter transport af patienten.
Kravet fremgår af Grønlands nye, såkaldte storskalalov, som gør det muligt at anlægge store miner med udenlandsk arbejdskraft.
Før minebyggeriet kan gå i gang, skal Folketinget dog godkende, at de udenlandske arbejdere får arbejdstilladelse i Grønland. Regeringen er indstillet på det med henvisning til selvstyret i Grønland.
/ritzau/