Annonce
Politik

Venstreordfører beklager rejse til Dubai i januar

Michael Aastrup Jensen (V) erkender, at turen til Dubai var en fejl. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Dubai-turen var en fejl, og kæresten skulle ikke have været med, skriver Michael Aastrup Jensen (V).

Det vækkede forargelse hos flere af Folketingets sundhedsordførere, da udenrigsordfører for Venstre Michael Aastrup Jensen trodsede Udenrigsministeriets anbefalinger og aflagde besøg i Dubai i starten af januar.

Set i bakspejlet var det nok heller ikke den rigtige beslutning at tage, erkender hovedpersonen selv lørdag.

I et opslag på Facebook skriver Michael Aastrup Jensen, at han "beklager dybt".

- Jeg er faktisk helt enig i, at vi politikere selvfølgelig skal ikke bare overholde loven, men også gå foran med det gode eksempel, fortsætter han.

Han holder fortsat fast i, at der var tale om et diplomatisk besøg.

Dagene var nemlig præget af møder med forskellige organisationer og blandt andet den danske generalkonsul i De Forenede Arabiske Emirater.

Udenrigsministeriet bekræfter, at Michael Aastrup Jensen besøgte det danske generalkonsulat i Dubai i begyndelsen af januar.

- Der var tale om en introduktion til generalkonsulatets aktiviteter, oplyser ministeriet.

Om aftenen var der tid til afslapning med kæresten, som også var taget med til ørkenbyen.

- Og jeg skulle heller ikke have taget min kæreste med, skriver Michael Aastrup Jensen på Facebook.

I første omgang forlød det fra udenrigsordføreren, at han selv havde betalt for turen.

Han uddybede dog senere over for TV2 Østjylland, at turen blandt andet var betalt med det omkostningstillæg, som medlemmer af Folketinget får til at dække arbejdsomkostninger.

Turen udløste en alvorlig kritik fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der kaldte beslutningen om tage afsted "ualmindelig dum".

Hendes kollega i SF, Kirsten Normann Andersen, stemte i og sagde, at turen var "en hån mod borgere og virksomheder, som i snart et år loyalt har kæmpet med restriktioner for at bekæmpe en pandemi".

Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, udtrykte lørdag formiddag også utilfredshed med Michael Aastrup Jensens dømmekraft i situationen.

- Jeg synes også, at det var en forkert beslutning fra Michaels side at tage til Dubai. Vi står i en alvorlig situation, og det skal vi alle tage ansvar for, siger hun.

Og kritikken fra flere sider har øjensynligt gjort indtryk på Michael Aastrup, der undskylder for turen på Facebook.

- Det var en meget forkert beslutning, at tage til Dubai, som jeg er rigtig ked af, slutter han sit opslag.

  • Venstre vælger ny gruppeformand
    Michael Aastrup Jensen (V) erkender, at turen til Dubai var en fejl. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle