Annonce
Politik

Venstres velfærdsplan skal sikre flere penge til børn

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre vil investere mere i børneområdet frem mod 2025. Her ses han under en partilederrunde tidligere på ugen i forbindelse med valgudskrivelsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lars Løkke Rasmussen vil lave børneplan, men han sætter ikke tal på, hvor meget mere børneområdet skal have.

Der skal investeres mere i børneområdet, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Fredag har han besøgt daginstitutionen Tinsoldaten i Ringsted.

Hvor mange penge, det drejer sig om, svarer han ikke på. Men der skal laves en børneplan.

Det skal ske via en dialog med kommunerne og de relevante faglige organisationer som Bupl og FOA. Det siger Løkke på Facebook.

- Vi har et godt udgangspunkt, men der kommer 50.000 flere børn over de kommende år.

- Derfor skal vi se på, hvor meget der skal investeres i området, og give de ansatte faglig frihed til at koncentrere sig mere om børnene, siger Løkke.

Tidligere på ugen meddelte Venstre, at partiet vil hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt - 69 milliarder kroner - frem til 2025.

- Børneområdet er et af de områder, hvor vi skal investere mere. Jeg sætter ikke kroner og øre på i dag, siger Løkke.

Der skal investeres mere i børnene, fordi der frem mod 2025 er udsigt til, at der kommer 50.000 flere børn i alderen 0-5 år, lyder det fra Løkke.

Han afviser, at regeringen ikke har gjort det godt nok på børneområdet de seneste år, hvor blå blok har haft flertallet. Men der er plads til forbedringer, konstaterer han.

Løkke siger, at han er imod minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det er noget, som partier som SF og Enhedslisten går meget ind for.

- Der er det med minimum, at det risikerer at blive et maksimum, siger Løkke.

Men han er indstillet på, at der skal kigges på normeringer i den børneplan, Venstre ønsker at lave.

- Det er bedre at få aftalt med dem, der har ansvaret for at drive institutionerne, nemlig kommunerne. Og med en involvering af dem, der faktisk laver arbejdet, nemlig FOA's ansatte og Bupls ansatte.

- Så kan man kalde det en faglig standard, en minimumsnormering, eller man kan kalde det, hvad man vil. Det afgørende er, at man forpligter kommunerne på, hvad god standard er, siger Løkke.

Hos pædagogernes fagforening mener Bupl-formand Elisa Rimpler, at minimumsnormeringer er vejen frem.

- Det koster cirka to milliarder kroner at lave minimumsnormeringer. Det vil betyde et lille løft nogle steder og et stort løft rigtig mange steder i Danmark, siger Rimpler.

Bupl mener, at der skal være mindst én fuldtidsansat pædagog til tre børn i vuggestuen og mindst én fuldtidsansat pædagog til seks børn i børnehaven.

Hos den liberale tænketank Cepos mener velfærdspolitisk chef Mia Amalie Holstein, at de private aktører bør involveres i planen.

- Allerede i 2022 vil vi have 20.000 ekstra børn, og det kræver mange ekstra institutioner.

- Skal det hele løses med nye institutioner, kræver det cirka 294 ekstra institutioner. De kommunale anlægslofter gør det svært at løfte opgaven, siger hun i en skriftlig kommentar.

  • PLUS Måling antyder stort blåt stemmespild
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Venstre vil investere mere i børneområdet frem mod 2025. Her ses han under en partilederrunde tidligere på ugen i forbindelse med valgudskrivelsen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder