Annonce
Politik

Vermund boykotter EP-valg: Det er fløjtende ligegyldigt

Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige, har tænkt sig at blive væk, når der er valg til Europa-Parlamentet søndag. Hun mener ikke, at nogen af de opstillingsberettige partier fra Danmark kæmper for Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund afviser at stemme til europaparlamentsvalget. Det vækker vrede hos DF, der håbede på støtte.

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, afviser at stemme søndag ved valget til Europa-Parlamentet.

Hun har nemlig ikke tillid til de partier, der stiller op.

- Jeg har grublet over det her i rigtig lang tid efterhånden.

- Hvis jeg støtter op om et af de her partier, ville det være et signal om, at det giver mening at stemme til det her EU-valg, og det mener jeg ikke, det gør, siger hun.

Det skyldes, at hun ønsker mindre EU, og der er ingen af partierne, der ifølge Vermund lever op til det krav.

Heller ikke Dansk Folkeparti, som hun i forhold til udlændingepolitikken er nærmest, og som generelt er EU-kritisk, kan se frem til en stemme med hendes navn på.

- De er gået med i en gruppe, der er ekstremt socialistisk og højst sandsynligt vil trykke forkert på knapperne med alt, der vedrører den økonomiske politik, siger Pernille Vermund.

Ifølge hende er det væsentligt, at partier i EU stemmer nej til alt, og det gør DF ikke.

Heller ikke Folkebevægelsen mod EU er en option for Vermund. Hun er imod partiets holdning, når det kommer til Israel, som partiet vil boykotte.

Det er heller ikke en mulighed at stemme blankt, mener Vermund, fordi det vil vise tillid til systemet - og det har hun ikke.

- Det ville være en anerkendelse af, at det har en betydning, og at der er et reelt valg for danskerne, og det er der ikke. For mig at se er det et røgslør.

- Det er fløjtende ligegyldigt, hvad man stemmer med de nuværende muligheder, fordi det vil handle om mindre frihed til danskerne, mindre selvbestemmelse, mindre suverænitet og mere magt til Bruxelles, siger hun.

Nye Borgerlige forsøgte at blive opstillingsberettiget til europaparlamentsvalget 26. maj, men partiet nåede ikke at få indsamlet tilstrækkeligt med stemmer.

Derimod vil partiet figurere på stemmesedlerne til folketingsvalget 5. juni.

Morten Messerschmidt (DF), der i år stiller op til Folketinget i stedet for at genopstille til Europa-Parlamentet, kalder Vermunds udmelding pinlig.

- Jeg synes meget ofte, man hører Pernille Vermund tale om vores alles fædreland som noget, vi skal værne om og passe på. Jeg synes, det er meget afslørende, at hun på den her måde sætter parti over fædreland.

- Hun skulle selvfølgelig sige, at hun helhjertet støtter Dansk Folkeparti. Hvis nogen kæmper for Danmarks selvstændighed og frihed i EU, er det netop os. I stedet får hun folk til at blive hjemme, siger han.

Ifølge Morten Messerschmidt skyldes bevarelsen af retsforbeholdet, som danske vælgere stemte om i 2015, netop den EU-modstand, som DF udviser.

Også hos Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), har den manglende valgdeltagelse vakt vrede.

- Hvad f..... har hun gang i! Ikke stemme på søndag! I Danmark hvor vi har folkestyre og demokrati. Fordi NB ikke selv opstiller, så bliver Vermund på sofaen! Og så bruge de næste fem år til at skælde ud på dem, der bliver valgt. Patetisk, skriver Pia Kjærsgaard på Twitter.

  • Pernille Vermund
    Pernille Vermund, der er formand for Nye Borgerlige, har tænkt sig at blive væk, når der er valg til Europa-Parlamentet søndag. Hun mener ikke, at nogen af de opstillingsberettige partier fra Danmark kæmper for Danmark. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet