Annonce
Politik

Vermund roser statsminister og skyder på Venstre

Pernille Vermund holdt lørdag tale ved Nye Borgerliges årsmøde i Vejle. Her gjorde hun det klart, at partiet har tænkt sig at gå efter politisk indflydelse, hvor de kan få det. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Pernille Vermund er positiv over for den nye statsminister, men knap så positiv over for Venstre.

Der kom flere rosende ord til den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, under lørdagens årsmøde i partiet.

- Mette Frederiksen har forstået mere af udfordringen i udlændingepolitikken, end hendes forgænger Lars Løkke Rasmussen gjorde, sagde Pernille Vermund under sin tale.

Pernille Vermund udtrykte i sin tale i Vejle, at hun har fået et "relativt" godt indtryk af den nye statsminister.

Udlændingeordfører i Socialdemokratiet Rasmus Stoklund ser da også positivt på at skulle samarbejde med Nye Borgerlige.

- I Socialdemokratiet vil vi gerne det brede samarbejde, og vi tager alle Folketingets partier alvorligt.

- Nye Borgerlige har indtil videre vist, at de går konstruktivt til værks, og det tegner godt for fremtidige samarbejder, siger Rasmus Stoklund.

Til gengæld var der ikke lige så mange rosende ord til Venstre under dagens tale.

Pernille Vermund udtrykte nemlig stor usikkerhed om Venstres politiske position i udlændingepolitikken.

- Vi har simpelthen til gode at få at vide, hvad Venstre har tænkt sig med Danmark, sagde Pernille Vermund under årsmødet.

Men det er ikke en udmelding, udlændingeordfører i Venstre Mads Fuglede kan forstå.

- Pernille Vermund skal ikke være usikker på noget som helst. Venstre står med vores mandater, så vidt det er muligt, vagt om den samme stramme udlændingepolitik, som vi gjorde, da vi var i regeringen.

- Så det undrer mig da lidt, at vi bliver udpeget som dem, hun ikke er klar over, hvad vil - for det er da unødvendigt, siger Mads Fuglede.

Under valgkampen var der kold luft mellem daværende Venstreformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen og Pernille Vermund.

Vermund havde tre "ufravigelige krav" til en kommende statsminister, men Lars Løkke Rasmussen afviste, at Nye Borgerlige kunne blive parlamentarisk grundlag for en Venstre-ledet regering.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet afviser dog at ville samarbejde med Nye Borgerlige.

  • Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige under partiets årsmøde i Vejle lørdag den 26. oktober 2019.
    Pernille Vermund holdt lørdag tale ved Nye Borgerliges årsmøde i Vejle. Her gjorde hun det klart, at partiet har tænkt sig at gå efter politisk indflydelse, hvor de kan få det. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar