Annonce
Politik

Vestager: Danmark må blive under EU's lup

De mere positive fremtidsudsigter for det danske budgetunderskud, som regeringen mandag præsenterede for EU, kommer ikke til at betyde, at Danmark med det samme slipper for at være på EU's særlige observationsliste.

Det siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), efter at blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lagt op til, at EU-Kommissionen "hurtigst muligt" må lukke Danmark ud af landegruppen med uforholdsmæssigt store underskud.

- Det er ikke noget, der kommer til at ske i morgen, siger Vestager på et pressemøde i Bruxelles forud for onsdagens møde i gruppen af EU's økonomi- og finansministre.

Formelt er det ministrene, der i Ecofin skal træffe beslutningen om at afslutte den særlige underskudsprocedure, som Danmark sammen med en lang række andre EU-lande blev underlagt i 2010.

Danmark kom med, fordi budgetunderskuddet i 2010 stod til at blive på 5,4 procent af bruttonationalproduktet. EU's øvre grænse er på tre procent, og Danmark fik en frist til 2013 til at rette ind.

Ifølge de nye tal bliver underskuddet i 2012 på 4,1 procent, mens det til næste år er bragt ned til 1,9 procent.

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har over for Børsen udtrykt håb om, at "kommissionen hurtigst muligt trækker sin henstilling tilbage, så vi kommer ud af proceduren for uforholdsmæssige underskud".

- Det vil give os langt større handlemulighed i den økonomiske politik, så man ikke strammer finanspolitikken allerede næste år, siger Pedersen.

Men Vestager understreger, at det jo slet ikke er 2013 endnu, og at vi nu er nødt til at vente på formalia.

Hun venter at få første pejling af kommissionens vurdering, når den 11. maj kommer med sin økonomiske prognose. Til juni kommer så de konkrete anbefalinger til landene.

- Det er jo ikke sådan, at man beder om at komme ud. Der bliver set på, hvor vi er henne, og hvordan det med kommissionens øjne ser ud med underskudsudsigterne for 2012 og 2013.

- Og hvis det så ser ud til, at vi kan komme ud af proceduren, så kommer vi ud, siger Vestager.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud