Annonce
Politik

Vestager til V og K: Kom tilbage

Venstre og Konservative bør hellere komme tilbage til forhandlingsbordet.

Det er budskabet fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), efter at de to borgerlige partier onsdag meldte ud, at de ikke tropper op til nye forhandlinger om reformen af den økonomiske udligning imellem landets kommuner.

- Jeg synes, de skal komme tilbage. Jeg håber, at vi kan sætte os ned over en kop kaffe. Så har vi også mulighed for at høre, hvori uenighederne består, siger Margrethe Vestager til Ritzau.

Hun mener, at kommunerne har krav på, at udligningspolitikken bliver set efter i sømmene.

- 98 kommuner vil gerne vide, om vi vil imødekomme en berettiget kritik. Det har vi et fælles ansvar for. Vi må finde løsninger på de problemer, der er.

- Men ingen partier i Folketinget kan få det præcist, som de vil, understreger ministeren.

Konservative har forladt forhandlingerne, fordi regeringen ikke vil tage højde for, at leveomkostningerne er højere i nogle kommuner end i andre. Venstre har fulgt trop, fordi partiet mener, at området er omfattet af et forlig.

En aftale uden Konservative ville derfor ifølge Venstre være forligsbrud.

Margrethe Vestager mener dog, at det er en sandhed med modifikationer.

- Udligningspolitikken er blevet ændret i forskellige politiske kredse over de sidste mange år og er derfor uklar, siger hun.

Næste skridt i forhandlingerne bliver et møde i næste uge med Dansk Folkeparti. Partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, har dog sagt, at Dansk Folkeparti respekterer, at der er forlig.

- Regeringen må gøre op med sig selv, om den vil skrinlægge forhandlingerne eller forhandle videre for at nå en aftale, der kan træde i kraft efter et valg, siger Kristian Thulesen Dahl.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder