Efter et lang tilløb udskriver Lars Løkke Rasmussen valg den 15. september.
Efter lang tids tilløb tager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu det valg, som tegner til at blive det mest spændende i et årti.
På et kortvarigt doorstep foran embedsboligen Marienborg meddelte Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag formiddag, at danskerne skal til valg torsdag den 15. september.
Valget bliver udskrevet efter en dramatisk uge, hvor regeringen har præsenteret en vækstpakke og en finanslov med et dundrende underskud på 85 milliarder kroner. Samtidig er presset steget og steget på statsministeren for at udskrive valg.
Lars Løkke Rasmussen mødtes fredag morgen med en række ministre, hvoraf flere ifølge længe har udtrykt ønske om et hurtigt valg.
Lars Løkke Rasmussen vælger at udskrive valget, fordi regeringen ikke har udsigt til at lande en hurtig aftale med Dansk Folkeparti om en vækstpakke.
Dermed risikerer Lars Løkke Rasmussen at skulle gå til valg med det værst tænkelige udgangspunkt - et truende sammenbrud i samarbejdet på den borgerlige fløj.
I forvejen fører oppositionen klart på point i langt de fleste meningsmålinger. En helt frisk måling fra Voxmeter giver rød blok 96 mandater mod blå bloks 79.
Økonomi har stået øverst på den økonomiske dagsorden siden foråret, da regeringen blev enig med Dansk Folkeparti og De Radikale om at skære hårdt i efterlønnen.
Regeringen bragte igen efterlønnen på banen, da den tirsdag foreslog, at opsparede bidrag skal kunne udbetales allerede fra januar 2012 for at få gang i det private forbrug.
Den fremrykkede udbetaling er et led i regeringens vækstpakke, som også letter udgifterne for nye boligejere og fremrykker offentlige investeringer i nye skoler, institutioner, plejehjem og idrætscentre eller renovering af samme.
Det kan blive svært for vælgerne at skelne mellem politikken hos de to blokke, da Socialdemokraterne og SF også har foreslået lettelser for nye boligejere og fremrykkede offentlige investeringer.
Onsdag stod igen på økonomi, da regeringen fremlagde sit forslag til statsbudgettet for næste år, finansloven. Forslaget viser et underskud på 85 milliarder kroner, uden vækstpakken.
Venstre har allerede taget hul på valgkampen med en landsdækkende kampagne, der skal fremstille den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt og SF-formand Villy Søvndal politik som økonomisk uansvarlige.
Den store vægt på økonomi er et brud på mønstret fra de seneste valgkampe, hvor udlændinge har spillet en stor rolle.
Samtidig er blokpolitikken brudt, efter at Dansk Folkeparti i 10 år har været fast støtte for mindretalsregeringen af Venstre og De Konservative.
De Radikale har aftalt nedskæringen i efterlønnen med regeringen i strid med deres allierede Socialdemokrater og SF.
Men De Radikale vil stadig pege på Helle Thorning-Schmidt som statsminister. Hun vil til gengæld meget mod sin vilje æde den efterlønsbeskæring, som De Radikale vil tvinge hende til.
Det er slut med kontraktpolitikken, hvor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gav løfte om at gennemføre det helt konkrete, han lovede i valgkampen.
Socialdemokraterne og SF går til valg på planen "Fair Løsning", som vil forøge arbejdsugen med en time, dog ikke hvis efterlønnen afskaffes.
Desuden vil de hæve skatten for banker og millionærer, foruden at fremrykke offentlige byggerier og renoveringer.
S og SF vil gerne gøre valget til et klassisk økonomivalg med nedskæringer og stram styring af økonomien over for højere skatter og satsning på at investere og arbejde Danmark ud af krisen.
Den røde alliance af Socialdemokraterne og SF går til valg på at danne regering helst sammen med De Radikale og med støtte fra Enhedslisten.
Venstre og De Konservative går efter at beholde VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og eventuelt Liberal Alliance. V og K har samtidig gjort det klart, at DF heller ikke denne gang få ministerposter.
Både Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen kan komme til at kæmpe for deres poster som partiformænd, når en af dem efter valget står som taber.
/ritzau/