Der er penge nok i regeringens boligudspil til at et "substantielt bidrag", vurderer Curt Liliegreen.
Regeringen har tirsdag præsenteret et udspil, der har kroner og øre nok i ryggen til at øge andelen af almene boliger i København, vurderer direktør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen.
- Regeringen har valgt at tilføre ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden. Det er mere end de fleste havde ventet, og det er et substantielt bidrag til at løse nogle af problemerne på boligmarkedet.
- Det er afgørende, for du kan ikke lave noget på boligmarkedet, uden at der er penge i det, siger han.
Nybyggerifondens penge stammer fra lejerne selv. Pengene skal blandt andet afhjælpe nogle af de problemer, der har gjort det svært at få opført flere almene boliger i København.
Her har en konstant tilstrømning af nye indbyggere og flere penge i lommerne på byens indbyggere de seneste årtier været med til at presse priserne på byggegrunde op.
Og særligt i tider, hvor økonomien buldrer derudaf, betyder loftet over udgifter til at opføre almene boliger, at det i nogle tilfælde ophører med at give mening at bygge alment.
Ifølge Curt Liliegren er der to oplagte veje rundt om det problem:
- Løsningen er så enten at hæve rammebeløbet, men så gør du huslejen dyrere, og du påfører kommunen flere udgifter til grundkapital, siger han.
- Den anden løsning er at tilføre penge målrettet til den øgede grundudgift. Det er tilsyneladende den strategi, som regeringen har lagt sig fast på.
- Det giver god mening, hvis man vil bygge på de dyre grunde. Det er jo en politisk stillingtagen.
I sit udspil foreslår regeringen blandt andet at lave en statslig ordning til grundkøbslån. Den skal have 1,9 milliarder kroner over ti år fra Nybyggerifonden samt 700 millioner kroner fra kommunerne.
Regeringen ønsker også at se på, hvilken rækkefølge de forskellige boligtyper opføres i, når nye boligbyggerier opføres.
De dele af et boligbyggeri, der skal på det private marked, har nemlig haft en tendens til at komme først i køen.
Det skyldes, at økonomien i at opføre nye boliger oftest hentes hjem gennem boligerne på det private marked.
Det gør, at man gerne vil have dem stablet på markedet først, mens man kender vilkårene på boligmarkedet fremfor at vente og se, hvad vej vinden blæser på boligmarkedet, mens man opfører de almene boliger.
Derfor peger Curt Liliegreen på, at det kan flytte en række almene boliger fra tegninger til virkeligheden, at der stilles krav til, hvilken rækkefølge de forskellige boligtyper bygges i, som regeringen foreslår.
- Som jeg hørte ministeren, nævnte han også muligheden for en kompensation. For det her handler om økonomi, siger Curt Liliegreen.
Hvis ikke boligudviklerne får noget i bytte for den øgede risiko ved at bygge almene boliger tidligere, kan det ifølge Curt Liliegren risikere at få uønskede bivirkninger:
- Så kan man frygte, at nogle private udviklere trækker følehornene til sig. Så får du færre, der er interesseret i at købe jord, og det ønsker du ikke. For du vil jo gerne have bygget rigtige mange boliger i København, siger han.