Annonce
Politik

Vidne udfordrer Støjberg: "Centralt dokument" var dødt og borte

Tidligere kontorchef under Inger Støjberg - Jesper Gori - har ikke samme opfattelse af centralt notat i sagen om adskillelse af unge asylpar som den tidligere udlændinge- og integrationsminister. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Støjberg hævder, at hun godkendte en individuel behandling af asylpar i notat, men embedsfolk er uenige.

Inger Støjberg (V) bliver på ny modsagt af en embedsmand i sagen om adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Den daværende integrationsminister godkendte 9. februar 2016 efter egen udlægning et notat, som hun efterfølgende har kaldt "fuldstændig centralt".

Men daværende kontorchef Jesper Gori har onsdag overfor Instrukskommissionen, der er nedsat for at gennemgå sagen, en noget anden udlægning.

- Efter min opfattelse er det notat dødt og borte, siger han og refererer dermed til, at han ikke opfatter det som, at ministeren rent formelt har godkendt det.

Støjbergs forklaring er, at hun med godkendelsen af notatet accepterede, at der kunne være undtagelser i adskillelsen af asylpar, hvor den ene var mindreårig. Det ville være lovligt.

Hun har ikke omtalt notatet tidligere hverken i pressen eller i samråd, før hun nævnte det under en afhøring. Embedsværket har tillagt notatet en noget anden værdi end ministeren. De forstod det sådan, at ministeren ville have en ordning, hvor alle par skulle adskilles - uden undtagelse. Som er ulovlig.

Når sager er blevet oprettet i det interne journaliseringssystem, skal det på et tidspunkt lukkes, og det er sket ved, at den ene af ministersekretærerne godkender sagen. Men Jesper Gori forstår det som en ren teknisk lukning af sagen og ikke som en officiel godkendelse.

- Jeg opfatter det som, at ministersekretæren lukker notatet og sender det retur og opfatter det ikke som noget, der har en værdi længere. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg bliver opmærksom på, at hun har gjort det, jeg tror først, det er i 2017, siger han.

Han uddyber, at det er usædvanligt, at der i systemet står, at "ministersekretæren godkender på vegne af ministersekretæren", og at det ikke er ministeren, der står som den, der godkender.

Daværende afdelingschef og topjurist i ministeriet Lykke Sørensen har tidligere forklaret, at notatet ej heller spillede en særlig rolle for hende.

Dermed forstod de det ikke som en ordre, der skulle udmøntes. Normalt er det kontoret, hvor sagen har rod, der skal stå for udmøntningen, forklarer Jesper Gori. Men to separate kontorer behandlede sagen.

Inger Støjberg har ellers sagt, at notatet var hendes "grundpræmis" for hele sagen.

Da det går op for embedsmændene Gori og Sørensen, at pressemeddelelsen er udsendt uden undtagelser, har de efter Goris udsagn en snak om, at de må administrere individuelt undervejs - trods den modstridende pressemeddelelse.

Folketingets Ombudsmand har kaldt det ulovligt, at pressemeddelelsen var undtagelsesfri.

Inger Støjberg har tidligere sagt, at hun ikke blev advaret om, at en ordning uden undtagelser kunne være ulovlig. Det har flere embedsfolk ellers vidnet om, at hun blev, hvilket bakkes op af interne mails fra dengang.

Hun har sagt, at hun har fjernet forbeholdene fra pressemeddelelsen, der kom til at fungere som en instruks. Departementschef Uffe Toudal Pedersen gik med til at udsende den.

Jesper Gori uddyber videre, at det var ordningen og ikke pressemeddelelsen, der blev diskuteret på et møde 9. februar.

Han husker, at han advarede ministeren om, at det kunne være ulovligt og ende i en sag, hvis man adskilte alle asylpar uden forbehold.

- Hun siger, at det kan godt være, at der kan være sager, men der er jeg villig til at tage en procesrisiko, husker Gori onsdag.

  • Støjbergs asylsag
    Tidligere kontorchef under Inger Støjberg - Jesper Gori - har ikke samme opfattelse af centralt notat i sagen om adskillelse af unge asylpar som den tidligere udlændinge- og integrationsminister. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle