Ledige, der udebliver fra aktivering, skal kunne sættes ned på starthjælp i et halvt år. Det kræver DF.
Det nye politiske flertal bag 2020-aftalen er parat til at udbrede brugen af den særligt lave starthjælp for at få flere indvandrere i arbejde.
Berlingske skriver, at Dansk Folkeparti ved fredagens forhandlinger vil kræve, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som udebliver fra aktivering eller jobtilbud uden grund, bliver sat på starthjælp i et halvt år.
- Det vil have en opdragende effekt. Vi er nødt til at skærpe sanktionerne, for flere tusinde ledige på kontanthjælp og starthjælp afslår hvert år tilbud uden grund, siger Peter Skaarup, retsordfører for DF.
Allerede i dag kan kommunerne skære i kontanthjælpen til ledige, som udebliver fra aktivering eller virksomhedspraktik. Men fradraget foretages kun for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet.
Og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er parat til at skærpe straffen.
- Som systemet er i dag, kan kontanthjælpsmodtagere shoppe ind og ud af aktivering. Hvis der er noget, man ikke vil deltage i, mister man kun ydelsen i de for eksempel tre dage, man vælger at blive væk, siger Inger Støjberg.
- Det gør det svært at skabe sammenhængende forløb, der kan bringe de ledige tilbage i job, siger hun til Berlingske.
Hun mener, at risikoen for at ryge på starthjælp vil give de ledige "et kærligt skub" ind på arbejdsmarkedet.
Socialrådgivernes formand, Bettina Post, kalder det til gengæld "ondsindet".
Mens en kontanthjælpsmodtager over 25 år får 10.044 kroner om måneden, må en starthjælpsmodtager i parforhold klare sig med 5367 kroner.
- Vi får en hel masse mennesker, som går økonomisk i chok, når de fra den ene dag til den anden får halveret deres forsørgelsesgrundlag, fordi de har kvajet sig og ikke er mødt frem til aktivering en enkelt dag, siger Bettina Post til Berlingske.
/ritzau/