Annonce
Politik

Zelenskyj forventer svært EU-topmøde: Vi har ingen plan B

I Oslo er krydset mellem Karl Johan og Rosenkrantz gate spærret på grund af den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyjs besøg. Han mødes blandt andre med statsminister Mette Frederiksen (S) i den norske hovedstad. Foto: 10510 Boel Holm/Tt/Ritzau Scanpix
Ukraine har gjort alt, hvad landet kan, for tilfredsstille EU's ønsker, mener præsident Zelenskyj.

Ukraine har arbejdet målrettet for at opnå grønt lys fra EU-landene til optagelsesforhandlinger på et topmøde torsdag og fredag.

Alligevel venter et vanskeligt topmøde, konstaterer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på et pressemøde i Oslo, hvor han onsdag mødes med nordiske statsministre, heriblandt Mette Frederiksen (S).

- Ungarn blokerer det. Det er et faktum. Vi har været meget konstruktive. Vi har gjort alt, hvad vi kunne. Fulgt alle anbefalinger fra EU-Kommissionen, alle anbefalinger fra vores partnere, siger Zelenskyj på pressemødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-toppen anbefaler et ja til optagelsesforhandlinger med EU. Kun Ungarn står i vejen.

Ungarn truer med veto, og landets premierminister, Viktor Orbán, har til et lokalt ungarsk medie sagt, at Ungarn i stedet vil støtte et strategisk partnerskab med Ukraine.

Det er ikke noget, Zelenskyj er interesseret i.

- Hvis ikke det ender med et positivt resultat, er det ikke spørgsmål om en plan B. Vi har kun en plan A. Det er det ukrainske folks ønske at være med i EU.

- Hvis ikke det lykkes at opnå et positivt resultat, så viser det, at Putin har nedlagt veto, siger Zelenskyj, som henviser konkret til Ruslands forsøg på påvirkning af EU-lande.

EU-landenes stats- og regeringschefer holder torsdag og fredag topmøde med Ukraine øverst på dagsordenen.

Mette Frederiksen havde tirsdag en samtale med Orban, skriver Statsministeriet på X:

- Jeg havde en god samtale med Ungarns premierminister, Viktor Orbán, i går. Understregede behovet for at stå samlet i disse udfordrende tider. Ukraine hører til i den europæiske familie.

Det er ikke kun optagelsesforhandlinger, som Ungarn blokerer.

Orban har sagt, at han også vil blokere EU-Kommissionens ønske om at give 50 milliarder euro over fire år til Ukraine.

/ritzau/

  • OSLO
    I Oslo er krydset mellem Karl Johan og Rosenkrantz gate spærret på grund af den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskyjs besøg. Han mødes blandt andre med statsminister Mette Frederiksen (S) i den norske hovedstad. Foto: 10510 Boel Holm/Tt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder