Ønske om fast bro udløst af frygt for økonomien

NYKØBING Når Sund & Bælt presser på for, at Kong Frederik IX's Bro skal gøres til en fast bro uden klap, argumenteres der med de tekniske udfordringer: At have en klapbro med kørestrøm på er kompliceret, og med mange og lange tog på en international forbindelse er der brug for vished for, at teknikken fungerer.

Som Folketidende har omtalt, er det dog ikke mere vanskelligt at have en klapbro med kørestrøm, end at man har en ved Stralsund i Tyskland, som fungerer upåklageligt. Ikke en eneste gang i 2019 var der tekniske problemer med den bro, har Deutsche Bahn oplyst til Folketidende.

Og nu viser dokumenter, som Folketidende har fået aktindsigt i, at det da også i højere grad er frygt for, at prisen på klapbroen bliver større end forventet, der har udløst ønsket om en fast bro.

I et "Notat om videre proces for afklaring af bro over Guldborgsund" udarbejdet af Femern Landanlæg under Sund & Bælt dateret 14. januar i år står der således:

"Der er i projektet for Ringsted-Femern Banen konstateret en overskridelse i forhold til det planlagte budget. Dette foranledigede en budgetanalyse i efteråret 2019 med en kvalitetssikring af budgettet for Ringsted-Femern Banen, som konkluderede, at der er behov for en række risikomitigerende tiltag. Ved at skifte fra en elektrificeret klapbro til fastbro risikominimeres udførelsen i anlægsfasen for projektet. Derfor foreslår A/S Femern Landanlæg, der finansierer arbejderne, med Banedanmark som bygherre, at der overvejes alternative løsninger til en elektrificeret klapbro, med fokus på teknisk driftsstabilitet og trafikal regularitet af jernbanedriften."

Hensynet til en sikker drift efterfølgende nævnes altså også, men udgangspunktet er økonomien i anlægsfasen.

Det er en interessant oplysning, mener byrådsmedlem René Christensen (DF), der også som folketingsmedlem har engageret sig i sagen om broen. Hans tolkning af teksten er klar:

- Man er bange for, at budgettet skrider, og her er der måske en mulighed for at spare nogle penge. Til sidst skriver de det med driftssikkerheden, men det er noget afledt og ikke det, der driver det, konkluderer han.

René Christensen tilføjer, at spørgsmålet om at sikre en stabil drift er én ting.

- Vi har lokalt accepteret, at broen ikke kommer til at åbne ret ofte. Det er et faktum, fordi der skal så mange tog over, og det er prisen for at få banen igennem Nykøbing med stop i Nykøbing. Men hvis det er det her, der er argumentet - hvis det er et pengespørgsmål - så er det næsten endnu værre, siger han og gør det klart, at den udgift må kunne dækkes.

- Med de mange milliarder, der bliver brugt på Femern, så er det nok ikke pengene til Kong Frederik IX's Bro, der er det store problem. Vi skal kæmpe for, at det, der er besluttet politisk, også er det, der bliver bygget. Ellers skal der være meget tungtvejende grunde, og penge kan ikke være argumentet, mener han.

Borgmester John Brædder (G) er enig.

- Hvis det er økonomien og ikke sikkerheden, så må man finde de penge til, at den bro kan laves rigtigt. For jeg har svært ved at se, at så lille et millionbeløb skulle kunne ødelægge den samlede økonomi i Femern-projektet. Det kan jeg ikke få øje på, siger han med henvisning til, at den samlede anlægsinvestering i Femern-projektet er på langt over 60 milliarder kroner.