Annonce
Sport

1-0 over Tyskland: Ishockeylandsholdet rammer VM-formen

Et forsvarsstærkt dansk landshold besejrede Tyskland i den næstsidste kamp før VM-afrejsen.

Med blot otte dage til VM-premieren er det ved at være alvor for ishockeylandsholdet, der arbejder på at ramme formen, inden det for 13. gang skal forsvare sin status som A-nation.

Og landstræner Jan Karlssons mænd er på ret kurs.

I den næstsidste testkamp før afrejsen til Ostrava blev det fredag aften til en fin 1-0-sejr over Tyskland i Vojens, hvor det danske hold leverede en disciplineret og defensivt stærk indsats.

Danmark er foreløbig uden hjælp fra NHL-stjernerne, og landstræneren må af forskellige årsager også se bort fra rutinerede landsholdskæmper som Stefan Lassen, Philip Larsen og Mads Christensen.

Bredden bliver altså testet i Tjekkiet, og personalesituationen er formentlig også årsag til, at det danske hold fredag aften igen optrådte mere forsigtigt og kontrolleret, end man har været vant til i Karlssons regeringstid.

Danskerne sørgede konstant for at have afsikring bagude for at beskytte målmand Sebastian Dahm, der på ny stod en solid kamp og ligner en mand, der nu kommer ud af rollen som den evige VM-turist.

Men den stærke defensiv koster naturligvis fremad banen, og man skal nok ikke forvente et festfyrværkeri af danske mål i Ostrava.

Da Thomas Spelling efter knap 38 minutters spil bragte Danmark på 1-0 mod tyskerne, havde holdet - medregnet sidste lørdags kamp mod Schweiz - således næsten spillet fem perioder uden scoring.

Man så ellers i glimt den fine indbyrdes forståelse i førstekæden, hvor Jesper Jensen er center mellem Patrick Bjorkstrand og Frederik Storm.

Det er dog et åbent spørgsmål, hvad trioen kan stille op, når den ved VM står over for førstekæderne fra USA og Rusland, men tempoet er flot, når førstelinjen går til angreb.

Den mere krigeriske andenkæde med Julian Jakobsen, Morten Madsen og Nichlas Hardt har andre kvaliteter og masser af VM-rutine, men mod Tyskland led kæden under for mange udvisningsminutter.

Generelt så det dog fornuftigt ud, og kan det ovenikøbet lykkes at få en enkelt NHL-forstærkning eller et supertalent som Nikolaj Ehlers ind i truppen, vil danskerne rejse til VM med begrundet optimisme.

Tyskerne får mulighed for revanche lørdag aften i den sidste testkamp. Igen er det Vojens, der lægger is til.

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem