Annonce
Sport

Aflysning presser landsholdet: Nu skal vi vinde resten

Landstræner Søren Randa-Boldt og kvindelandsholdet befinder sig i Zagreb, hvor holdet tirsdag står overfor Kroatien i VM-kvalifikationen. Foto: /ritzau/Poulsen Lars

Kvindelandsholdet møder tirsdag Kroatien i kamp, som skal vindes, hvis EM-sølvvinderne vil med til VM i 2019.

Det er kun sejre, der tæller for spillerne på det danske kvindelandshold, hvis de vil med til VM i 2019.

Efter aflysningen at sidste uges kamp mod Sverige forventer landstræner Søren Randa-Boldt, at Danmark er tvunget til at vinde de seks resterende kvalifikationskampe for at nå slutrunden om to år i Frankrig.

Tirsdag gælder det Kroatien på udebane i Zagreb.

- Vi skal gøre rent bord. Vi skal vinde alle kampe, siger Søren Randa-Boldt.

- Hvis vi havde spillet i fredags mod Sverige og tabt, så var vi også tvunget til at vinde resten.

- Så det er lidt samme situation, siger han.

De danske landsholdsspillere har forsøgt at slå konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen samt den aflyste Sverige-kamp helt ud af hovedet.

Det ændrer dog ikke på, at aflysningen - og et forventet skrivebordsnederlag på 0-3 - har sat Danmark under et ekstra stort pres.

Danmark og Sverige var på forhånd udråbt til at være de to klart bedste hold i VM-kvalifikationsgruppe 4, hvor kun etteren er sikret en direkte plads til VM.

Ud over de to nordiske favoritter består gruppen af upåagtede Kroatien, Ungarn og Ukraine.

For en måned siden åbnede Danmark kvalifikationen med en 6-1-sejr i Ungarn, og Nadia Nadim lægger ikke skjul på, at kroaterne skal besejres tirsdag aften.

- Hvis vi gerne vil ende som etter, så skal vi vinde over de her modstandere. Det tror jeg også, at vi gør mod Kroatien, siger Nadim.

Konsekvenserne af den aflyste kamp mod Sverige, spekulerer hun ikke på.

- Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Ting, jeg ikke er herre over, bruger jeg ikke tid på.

- Vi må håbe på det bedste. Vi ved ikke, om vi bliver taberdømt, får en omkamp, eller om vi bliver smidt ud af kvalifikationen, siger hun.

Skulle det ende med et nederlag til Sverige ved skrivebordet, så vil forsvarsprofilen Theresa Nielsen ikke opgive troen på VM.

- Vi har slet ikke toppet endnu som hold, og vi bygger stadigvæk på. Kan vi fortsætte med det, så ser jeg det ikke som en umulighed, at vi kan presse Sverige til sidst, selv om vi bliver taberdømt, siger Theresa Nielsen.

Tirsdagens VM-kvalifikationskamp spilles klokken 18.

  • Kvindefodbold landsholdet træner før VM-kvalifikation FODBOLD
    Landstræner Søren Randa-Boldt og kvindelandsholdet befinder sig i Zagreb, hvor holdet tirsdag står overfor Kroatien i VM-kvalifikationen. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet