Annonce
Sport

AGF sender sig selv ned i 1.-division

AGF kunne have reddet klubbens eksistens i SAS Ligaen med en sejr hjemme over OB, men århusianerne tabte 0-3 og skal spille i 1.-division i næste sæson.

Hvis og hvis og hvis. Der var talt meget om de scenarier, der skulle gå op i en højere enhed, hvis AGF's engang så stolte fodboldmandskab søndag skulle forhindre den anden nedrykning fra SAS Ligaen på fire år på bekostning af enten Randers FC eller Sønderjyske.

I sidste ende formåede AGF dog ikke at hente den hjemmesejr over sølvvinderne OB, som med Randers' 1-3-nederlag hjemme mod Brøndby havde forhindret en nedrykning. Med 0-3-nederlaget foran 15.105 skuffede publikummer på NRGi Park slutter AGF næstsidst i ligaen og rykker ud sammen med HB Køge.

Publikum i Århus var ellers på dupperne fra kampens begyndelse, men så skete der lige det, som med AGF-øjne ikke måtte ske; OB, som kun spillede for en hæderlig afslutning på et generelt skuffende forår, scorede allerede efter seks minutters spil og sendte dybe rungende suk gennem stadion.

Johan Absalonsen brød igennem i venstre side og fik sat AGF-målmand Steffen Rasmussen ud af spillet, og derefter var det ingen sag for Njogu Demba-Nyrén at sparke bolden ind i et tomt mål.

Målet rystede AGF-spillerne, også selv om jublen steg på tilskuerpladserne ved meldingen om Brøndbys 1-0-føringsmål i Randers. Hjemmeholdet optrådte forkrampet, mens OB tilspillede sig et par chancer mere.

Efter 20 minutter skiftede opgøret dog karakter, da AGF's landsholdsspiller Martin Jørgensen bankede bolden lige forbi mål.

AGF's gode periode kunne have kulmineret kort før pausen, da Stephan Petersen løb en kontra over en halv banelængde, men midtbanespilleren hamrede bolden på underkanten af overliggeren.

Anden halvleg begyndte dramatisk, da AGF's unge Casper Sloth fik gult kort, fordi han ifølge dommer Lars Christoffersen forsøgte at filme sig til et straffespark.

Efter knapt en times spil satte OB dødsstødet ind på AGF's store svaghed i foråret, den manglende evne til at dække op ved dødbolde. Njogu Demba-Nyrén havde ingen problemer med at heade 2-0-scoringen i nettet, og så fornemmede publikum, at AGF reelt var i 1.-division.

Det blev dog værre to minutter senere, da OB's Hans Henrik Andreasen headede endnu en dødbold i nettet, mens den pressede AGF-træner Erik Rasmussen med et resigneret stenansigt så til fra sin hvide plastikstol.

Og således endte det, mens publikum langsomt sivede fra NRGi Park. OB's Jonas Troest blev ganske vist sendt i bad 20 minutter før tid efter sit andet gule kort, men AGF tabte for femte gang ud af syv hjemmekampe i forårssæsonen. De blot to af 21 mulige point på hjemmebane er blandt hovedårsagerne til, at klubben næste år spiller i 1.-division.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder