Annonce
Sport

AGF tøver med at investere i EL-succes

De får en kort sommerferie i AGF, men ikke nødvendigvis flere penge. Kvalifikationen til Europa Leagues gruppespil begynder allerede i juli, men det betyder ikke, at AGF skovler penge ind.

- Man skal først i gruppespillet, før det betyder noget, siger sportsdirektør Brian Steen Nielsen.

Årsagen er blandt andet, at de første kampe som oftest er nogle halvlunkne omgange.

- Jeg ved jo ikke, hvem vi skal møde, men mon ikke det er nogle ikke-særligt attraktive modstandere, som det koster en helvedes masse penge at komme over og møde, siger Brian Steen Nielsen og griner.

Et naturligt spørgsmål er, om AGF skal ruste spillertruppen til de nye udfordringer. Men selv om Brian Steen Nielsen er åben for alle muligheder, er det ikke sikkert, at der skal købes nye spillere ind.

Heller ikke selv om spillere som Søren Berg, Martin Jørgensen, Peter Graulund og Atle Roar Håland er ved at være godt oppe i årene.

- Jeg synes, man kigger for meget på alderen ved en tre-fire spillere, siger sportsdirektøren.

- Det gælder om at finde den rigtige balance. Og i de kvalifikationskampe, vi forhåbentlig skal ud i nu, der har du altså brug for dem, der har prøvet noget på allerhøjeste niveau, siger han.

Sportsdirektøren forestiller sig derfor et scenario, hvor AGF er noget afventende, indtil klubben ved, om holdet kvalificerer sig til gruppespillet. Der vil transfervinduet nemlig stadig være åbent.

- Det er jo sådan en balancegang, fordi hvis man kommer langt i Europa, er det jo også, fordi ens spillere er dygtige nok. Men transfervinduet er jo stadig åbent til den tid, siger Brian Steen Nielsen.

Træner Peter Sørensen vil ganske givet ikke have noget imod forstærkning, men han ser også rigt potentiale i den nuværende trup.

- Klubhold kan ikke altid være specielt tilfredse med at skulle undvære spillere til landsholdene. Men lige nøjagtig i den her sammenhæng, hvor man skal ud og spille internationalt, der er det en fordel at have spillere, der har international erfaring. Og det har en del af mine spillere, siger Peter Sørensen.

Desuden har træneren selv spillet europæiske kampe med Silkeborg tilbage i 1990'erne - blandt andet i Prag, Kiev og Rom, som han selv remser op med et smil på læben.

- At jeg selv har været med i Europa, selv om det er nogle år tilbage - det er nok heller ikke nogen skade til, siger Peter Sørensen.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud