Annonce
Sport

AGK: DM-guld er vigtigere end CL-bronze

De kom for at vinde Champions League-trofæet, og hvis det ikke kan blive sådan, så er det danske mesterskab vigtigere for AG Københavns håndboldhold end alt andet.

- DM-titlen er selvfølgelig meget vigtigere for os nu end en bronzemedalje, siger klubejer Jesper Nielsen.

Administrerende direktør i AGK, Søren Colding, har også rettet tankerne ind mod den kommende uges to DM-finalekampe mod BSV.

En tredjeplads i Champions League udløser nemlig ikke en billet til næste års turnering - det gør til gengæld en DM-medalje.

- Vi vil jo rigtig gerne stå i Final4 igen til næste år, og det gør vi ikke, hvis vi vinder bronze her. Det gør vi, hvis vi vinder på onsdag og på lørdag mod BSV - eller så har vi i hvert fald chancen for det, siger han.

Og modstanderen, Füchse Berlin, står i samme situation som det danske hold.

- Det er en tredje-fjerdepladskamp, vi skal spille, og det bliver selvfølgelig noget mærkeligt noget. I vores tilfælde har vi stadig to kampe tilbage i Bundesligaen i næste uge, hvor vi skal hente to point for at spille CL næste år, siger Füchse Berlins Torsten Laen.

- Vi skal nok komme med alt i morgen, når først 20.000 mennesker står og hepper på os. Men vi tænker nok også lidt over, at vi onsdag har en rigtig vigtig kamp, der gør, at vi også kan være en del af det her næste år.

- Så nu må vi se, hvordan vi fordeler ressourcerne, siger stregspilleren.

Derfor kan tilskuerne ikke forvente sig den hårdest fysiske kamp, når bronzemedaljen skal fordeles.

- Mon ikke vi kan blive enige om, at vi ikke tackler alt for hårdt på hinanden, lyder det fra Jesper Nielsen.

Derfor er det heller ikke sikkert, at alle AGK’s stjerner kommer på banen mod Füchse.

- Nu ser vi, hvordan spillerne har det, og er det bedst for dem ikke at spille, hvis de skal være 100 procent klar til onsdag, så afgør træneren og lægestaben, hvem der kommer til at løbe på banen for os mod Füchse, fortæller Søren Colding.

Kampen fløjtes i gang klokken 15.15.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder