Annonce
Sport

Andreas skal ud og køre på de store europæiske baner

Det er en bil som denne, som Andreas Jochimsen skal køre i den kommende sæson i Euro Nascar-serien på syv europæiske motorsportsbaner. Foto: Privat

22-årig Nørre Alslev-dreng har skrevet kontrakt med østrigsk team.

NØRRE ALSLEV Andreas Jochimsen skifter de danske motorsportsbaner ud med nogle af Europas største, når den 22-årige Nørre Alslev-dreng i år skal køre mod en række europæiske kørere.

Racerkøreren fra Nordfalster har skrevet kontrakt med det østrigske motorsportsteam Dexwet DF1 Racing og skal i 2020 deltage i Nascar Whelen Euro-serien.

Kontrakten indebærer, at Andreas Jochimsen i år skal køre alle syv løb om Europamesterskabet i Nascar elite 2. Det er den næstbedste af Nascar-klasserne, hvor Pro er for de absolut bedste kørere og Club Challenge er tredje kategori.

Chefen for Dexwet DF1 Racing, Norbert Walchhofer, fortæller, at han og teamet siden sommeren 2019 har fulgt Andreas på opfordring fra den mangeårige danske topkører Kris Nissen. Og Walchhofer ser frem til at få Andreas Jochimsen i sit team.

Andreas Jochimsen glæder sig til at køre om Europamesterskabet i Nascar-serien i 2020. Foto: Privat

Glad og stolt

Andreas Jochimsen er forståeligt glad og stolt over at skulle køre for det østrigske hold.

- Det er super, at jeg får denne chance. Og det bliver stort at køre om Europamesterskabet. Det er et trinbræt op i mine bestræbelser på snart at kunne leve af motorsporten, siger han.

Andreas Jochimsen får ikke alt betalt af det østrigske team, idet han har skullet skaffe nogle midler. Men de fleste er i hus via en række sponsorer, som støtter den talentfulde falstring, hvilket han er dybt taknemmelig for.

- Det er mine sponsorer, som har gjort dette muligt, siger Andreas Jochimsen, som nærmest har fået motorsporten ind med modermælken. Allerede som treårig fik han sin første "crosser". Den blev senere skiftet ud med en gokart, og både i 2011 og 2012 blev Andreas Jochimsen dansk mester i gokart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Syv løb

I næste måned bliver Andreas Jochimsen og de øvrige kørere i Dexwet DF1 Racing-teamet præsenteret på et skisportssted i de østrigske alper, og i slutningen af april køres sæsonens første løb på Circuit Ricardo Tormo i Valencia, Spanien.

Derefter venter løb i England, Tjekkiet, Holland, Italien og Belgien, inden løbsserien slutter på Hockenheim i Tyskland midt i oktober.

- Bilen, som jeg skal køre i, minder meget om den, som jeg benyttede i 2017 og 2018, hvor jeg deltog i DTC-serien (Danish Thundersport Championship, red.), fortæller Andreas Jochimsen, som i 2018 blev nummer to i klassen for U/21-kørere.

Sidste år kørte Andreas Jochimsen Super GT, hvor han vandt amatørmesterskabet og blev nummer to i Copenhagen Historic Grand Prix.

  • Det er en bil som denne, som Andreas Jochimsen skal køre i den kommende sæson i Euro Nascar-serien på syv europæiske motorsportsbaner. Foto: Privat
  • Andreas Jochimsen glæder sig til at køre om Europamesterskabet i Nascar-serien i 2020. Foto: Privat
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet