Annonce
Sport

Angriberen Romelu Lukaku får fem år i Manchester United

Romelu Lukaku kan nu endegyldigt kalde sig Manchester United-spiller, efter at klubben bekræfter sit nyindkøb mandag. Foto: /ritzau/AP/Marko Mumm/arkiv.

Den belgiske angriber Romelu Lukaku har skrevet under på en fem år lang kontrakt med "De Røde Djævle".

Efter flere dages spekulation bekræfter den britiske klub Manchester United, at den har sin signatur på en kontrakt med den belgiske angriber Romelu Lukaku.

Kontrakten løber over fem år med en option på et ekstra år, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Den 24-årige landsholdsspiller har sluttet sig til United-truppen, der er på træningstur i Los Angeles i USA.

- Romelu passer naturligt ind hos Manchester United.

- Det er kun naturligt, at han ønsker at udvikle sin karriere hos den største klub. Han bliver en velkommen tilføjelse til gruppen, og jeg ved, at de vil få ham til at føle sig velkommen. Jeg ser frem til at arbejde med ham på ny, siger klubbens manager José Mourinho til holdets egen hjemmeside.

Portugiserne har tidligere været manager for Lukaku.

I 2013/14-sæsonen var Lukaku på kontrakt i Chelsea, der havde Mourinho som manager. Dengang kunne portugiseren dog ikke finde plads i angrebet til mandagens nyindkøb.

I stedet blev Lukaku udlejet til Everton, og i sommeren 2014 blev belgieren solgt til Liverpool-klubben.

Han skifter derfor fra Everton, efter at angriberen Wayne Rooney forleden tog turen den modsatte vej fra Manchester til sin barndomsklub.

- Jeg vil gerne starte med at takke Everton og fansene for de sidste fire vidunderlige sæsoner, siger Romelu Lukaku til Manchester Uniteds hjemmeside.

- Jeg kan ikke vente med at løbe ind på Old Trafford foran 75.000 fans.

Bekræftelsen af klubskiftet har været ventet de senest dage, efter at Manchester United lørdag morgen meddelte, at man var nået til enighed med Everton om et køb.

Lukaku blev i den forgangne sæson nummer to på topscorerlisten i Premier League med 25 mål for Everton. Kun Tottenhams Harry Kane lavede med 29 scoringer flere mål end Lukaku i den bedste engelske række.

Ifølge flere britiske medier vil United betale 75 millioner pund svarende til 630 millioner kroner for Lukaku. Beløbet er dog ikke bekræftet.

Forud for den kommende sæson har Manchester United taget afsked med den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic.

Oveni klubskiftet har Lukaku også haft en politisag på halsen i USA, da det lørdag kom frem, at han en uge tidligere blev arresteret.

Det skete 2. juli i Beverly Hills, da politiet fem gange havde bedt ham om at skrue ned for noget musik i forbindelse med en fest.

Lukaku skal møde i retten i Los Angeles 2. oktober.

  • Soccer WCup 2018 Estonia Belgium
    Romelu Lukaku kan nu endegyldigt kalde sig Manchester United-spiller, efter at klubben bekræfter sit nyindkøb mandag. Foto: /ritzau/AP/Marko Mumm/arkiv.
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele