Annonce
Sport

Antonsens VM-fravær kan bane vejen for sjælden chance

Anders Antonsen (til højre) besejrede Rasmus Gemke (til venstre) i All England tidligere på året. Gemke får nu chancen som andetvalg i Antonsens fravær. (Arkivfoto). Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Rasmus Gemke plejer at være tredjevalg, men ved hold-VM i Kina er han eneste alternativ til Viktor Axelsen.

En mindre skade har forhindret badmintonspilleren Anders Antonsen i at rejse med til Sudirman Cup, som søndag begynder i kinesiske Suzhou.

Det åbner en mulighed for Rasmus Gemke, som trods sin høje placering på verdensranglisten har været tredjevalg bag Antonsen og Viktor Axelsen i en årrække.

Gemke kan i en alder af 26 år få debut i turneringen, der også er kendt som VM for blandede hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ked af det på Anders’ vegne, så det er ikke, fordi jeg er glad for at rykke frem i hierarkiet. Men det giver en større chance for at komme på banen, og hvis det bliver en mulighed, tager jeg den, siger verdens nummer 18.

Verdensetteren Axelsen er selvsagt førstevalget i herresingle på det danske hold. Og i mange år har Antonsen været den oplagte reserve.

Det har både skabt fordele og ulemper for Gemke at have de to stjerner foran sig gennem karrieren.

- Det har altid været en realitet, at Viktor har været den bedste, og Anders har været den næste i rækken.

- Selvfølgelig vil man gerne være den, der prøver de sjove ting, men det har også givet sparringsmuligheder. Jeg har altid kunnet træne med de bedste i verden. På den måde har det selvfølgelig været en gave.

- Men i forhold til holdturneringer og mesterskaber, hvor man bliver udtaget, har det selvfølgelig været en lille ulempe. Men det er også en motivationsfaktor, for hvis du bliver udtaget, ved du, at du står et godt sted, forklarer han.

Det er ikke et storslået 2023, der har gjort, at Gemke er udtaget. En skade i januar satte ham ud af spillet i to måneder, og i april måtte han trække sig med stivhed i ryggen i en turnering i Frankrig.

Nu er formen god. Men cheflandstræner Kenneth Jonassen ser alligevel Antonsens fravær som en svækkelse.

- Det gør jo alt andet lige, at vi måske står lidt smallere i forhold til herresingle. Men når det er sagt, har vi selvfølgelig Viktor, som under alle omstændigheder ville være vores spydspids.

- Vi har en rigtig god backup til Viktor i skikkelse af Rasmus Gemke, men der er ingen tvivl om, at man altid kan bruge en spiller af Antonsens kaliber på holdet, siger landstræneren.

Danmark har ikke hentet en medalje ved Sudirman Cup i ti år, og det er aldrig lykkedes at vinde. I turneringen skal der spilles kampe i alle fem kategorier, og kvaliteten af hele holdet er derfor afgørende.

- Det spændende ved Sudirman Cup-formatet er, at man tester over fem kategorier. Der synes jeg, at vi står ganske fint. Mod de fleste modstandere kan vi godt se, at vi kan hive en sejr ud af ærmet. Men samtidig ved vi også, at der er nationer, hvor vi er underdogs på papiret, siger Jonassen.

Danmark indleder Sudirman Cup med en gruppekamp mod Singapore søndag klokken 11 dansk tid.

/ritzau/

  • All England Open Badminton Championships
    Anders Antonsen (til højre) besejrede Rasmus Gemke (til venstre) i All England tidligere på året. Gemke får nu chancen som andetvalg i Antonsens fravær. (Arkivfoto). Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet