Annonce
Sport

Arsène Wenger: Bendtner skifter næppe

Den danske angriber Nicklas Bendtner skifter næppe klub i sommerens transfervindue, som lukker på mandag.

Det var vurderingen fra Arsenal-manager Arsène Wenger på et pressemøde fredag.

- Chancen for at han smutter, er meget lille nu, siger Wenger ifølge Arsenals Twitter-konto.

Bendtners kontrakt med London-klubben løber frem til sommeren 2014, men det var ventet, at angriberen ville skifte, da han længe ikke har været inkluderet i Wengers planer.

- Hvis han ikke forlader os, og hvis han forbereder sig godt og er fit - rigtig fit - så vil jeg bruge ham. Hvis han kommer godt tilbage og bliver fit, vil jeg bruge ham, siger Wenger ifølge Ekstra Bladet.

25-årige Bendtner var i sidste sæson udlejet til de italienske mestre fra Juventus - dog uden succes.

Sæsonen forinden var danskeren lejet ud til Arsenals Premier League-konkurrenter fra Sunderland.

Tidligere på sommeren var Bendtner i forhandlinger med tyske Eintracht Frankfurt om et skifte. Men den handel blev ikke til noget. Bendtners lønkrav var angiveligt for høje.

Danskeren har længe ytret et ønske om at forlade Arsenal, men måske har situationen ændret sig. Det er uvist, men måske vil Wenger beholde Bendtner, fordi angrebssituationen i Arsenal er lidt kritisk for tiden.

Lukas Podolski er ude i otte til 10 uger med en skade, mens Gervinho og Marouane Chamakh er smuttet til henholdsvis AS Roma og Crystal Palace.

Allerede i begyndelsen af august - da Gervinho og Chamakh fortsat var i Arsenal - sagde Wenger følgende til klubbens hjemmeside:

- Når det kommer til Bendtner, så er vi ikke nogen steder. For øjeblikket er han helt og aldeles her.

På rygteplan er Bendtner også blevet kædet sammen med spanske Malaga samt Premier League-oprykkerne fra Crystal Palace og Hull.

I Hull hedder manageren Steve Bruce. Han har tidligere arbejdet sammen med Bendtner i både Birmingham City og Sunderland.

Bruce har inden Wengers seneste udmelding udtalt følgende til Sky Sports om udsigten til at få Bendtner:

- Alle forventer, at jeg skal tage ham, men problemet med "Nic" er, hvorvidt jeg har råd til ham. Han har en høj løn.

- Jeg har været i stand til at kunne låne ham i mine to seneste klubber (Birmingham og Sunderland, red.). Jeg kender knægten, han har fantastiske evner, men det er svært med de beløb, han tjener for tiden.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem