Annonce
Sport

Asgreen hiver sensationel etapesejr hjem i Tour of California

I april opnåede Kasper Asgreen (til venstre) en andenplads i Flandern Rundt efter italienske Alberto Bettiol (i midten). Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix

Etapesejren i Tour of California er den 24-årige danske Kasper Asgreens første professionelle sejr.

Cykelrytteren Kasper Asgreen vandt natten til tirsdag anden etape af World Tour-løbet Tour of California.

Det er den 24-årige danskers første professionelle etapesejr.

Asgreen, der kører for belgiske Quick-Step, stak på den sidste stigning mod målstregen fra flere store navne som Tejay van Garderen (EF Education First), Gianni Moscon (Team Ineos), Tadej Pogacar (UAE Team Emirates) og Max Schachmann (Bora-Hansgrohe).

- Det er min første professionelle sejr, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor stort det er for mig, siger Kasper Asgreen på et pressemøde ifølge holdets hjemmeside.

- Jeg havde fået frie hænder af holdet, og helt ærligt så håbede jeg på at opnå et godt resultat, men det her overgår alt, jeg kunne have forestillet mig.

- Jeg er meget, meget glad.

Den danske Astana-rytter Jonas Gregaard leverede også et flot resultat på etapen. Han blev således nummer seks efter at være kørt i mål 27 sekunder efter Asgreen.

Tejay van Garderen er ny mand i løbets førertrøje. Amerikaneren fører med seks sekunder ned til Gianni Moscon og syv sekunder ned til Kasper Asgreen.

Der køres syv etaper i alt i det amerikanske etapeløb.

Etapesejren tirsdag kommer, efter at Kasper Asgreen modtog stor anerkendelse i midten af april, da han sluttede på en andenplads i Flandern Rundt efter italienske Alberto Bettiol.

Andenpladsen var således et regulært gennembrud for den 24-årige koldingenser.

Men før det kom Kasper Asgreen lidt hovedkulds ind på sportens øverste niveau sidste år, da Quick-Step et par måneder inde i sæsonen pludselig manglede en rytter.

Asgreen kvitterede for den uventede chance ved at køre et brag af en debutsæson, hvor han blandt andet var med til at blive verdensmester i holdløb.

Og den alsidige østjyde er ikke i tvivl om, hvor hans fremtid som cykelrytter ligger.

- Det er helt sikkert klassikerne, der vil være mit fokus fremover. Det er de fedeste cykelløb, jeg nogensinde har kørt. Jeg har aldrig haft det så sjovt på en cykel, som jeg har haft det i de seneste uger, udtalte han efter Flandern Rundt.

Hans kontrakt med Quick-Step løber i yderligere to sæsoner. Håbet er at blive en markant klassikerrytter på verdens mest vindende cykelhold.

  • CYCLING-NED-RACE-TOUR OF FLANDERS
    I april opnåede Kasper Asgreen (til venstre) en andenplads i Flandern Rundt efter italienske Alberto Bettiol (i midten). Foto: Dirk Waem/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud