Annonce
Sport

Australian Open bekræfter Wozniackis deltagelse i turneringen

Wozniacki leverede en af sæsonens bedste præstationer, da hun i weekenden nåede China Open-semifinalen, hvor hun røg ud til stærke Naomi Osaka. Men ellers har 2019 været et magert år for danskeren. Foto: Leo Ramirez/Ritzau Scanpix

Der har hersket usikkerhed om Wozniackis planer. Men nu bekræfter Australian Open, at hun stiller op i januar.

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki stiller efter planen op til Australian Open i januar 2020.

Det skriver grand slam-turneringen natten til tirsdag i en artikel med bekræftede navne på sin hjemmeside.

Der har hersket usikkerhed om Wozniackis fremtidsplaner efter denne sæson.

Men nu lader det altså til, at den danske tennisstjerne i hvert fald vil stille op i Australian Open, som hun vandt i 2018.

Caroline Wozniacki har dog ikke selv bekræftet sin deltagelse.

2019 har været et ualmindeligt magert år for Wozniacki, som mandag dalede til en 24.-plads på verdensranglisten.

Det er hendes laveste placering siden september 2016.

Den svigtende form, hendes kroniske leddegigt og flere andre skader har bidraget til spekulationerne om danskerens tennisfremtid.

Til Ekstra Bladet udtalte Caroline Wozniackis far, Piotr Wozniacki, efter China Open, at fremtiden endnu ikke var på plads, og at hun ikke var tilmeldt nogle turneringer.

Australian Open bliver spillet fra 20. januar til 2. februar.

På grand slam-turneringens hjemmeside fremgår det videre, at skotske Andy Murray stiller op.

Murray er i gang med et comeback, efter at en slem hofteskade holdt den tidligere absolutte topspiller ude i en længere periode.

I China Open vandt han for første gang siden en operation i januar to kampe i træk på ATP-niveau.

Særligt sejren over nummer 13 i verden, italienske Matteo Berrettini, bragte håb om, at skotten kan finde noget af sit tidligere niveau frem.

Dermed står kvartetten "The Big Four" med Novak Djokovic, Rafael Nadal, Roger Federer og Andy Murray igen til at blive forenet ved en grand slam-turnering.

På kvindernes side stiller også 36-årige belgiske Kim Clijsters muligvis op, skriver turneringen.

I september sendte den firedobbelte grand slam-vinder i single et chok gennem tennisverdenen, da hun efter syv års pause annoncerede sit comeback.

Link til artikel på Australien Opens hjemmeside
  • TENNIS-ATP-WTA-CHINA
    Wozniacki leverede en af sæsonens bedste præstationer, da hun i weekenden nåede China Open-semifinalen, hvor hun røg ud til stærke Naomi Osaka. Men ellers har 2019 været et magert år for danskeren. Foto: Leo Ramirez/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele