Annonce
Sport

Axelsen stormer i indonesisk finale og kan lave hattrick

Viktor Axelsen har ikke afgivet et eneste sæt på vejen til finalen ved Indonesia Open. Foto: Bagus Indahono/Ritzau Scanpix
Heller ikke inderen Prannoy H.S. kunne gør noget ved Viktor Axelsen, som er finaleklar ved Indonesia Open.

Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen kan søndag levere et titelhattrick ved Indonesia Open, en af de største og mest prestigefyldte turneringer i verden.

Efter tre ugers skadespause er Axelsen vendt tilbage i kanonform i Indonesien. Det gik i semifinalen ud over inderen Prannoy H.S., som blev nedlagt med cifrene 21-15, 21-15, i en kamp danskeren havde helt styr på.

I finalen i Super 1000-turneringen, altså på niveau med All England, venter den andenseedede hjemmebanefavorit, Anthony Ginting, der slog den fremadstormende kineser Li Shi Feng i to sæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Axelsen har mødt Ginting 15 gange. I det regnskab fører Axelsen 11-4. Ginting førte 4-2, da 2020 blev til 2021. Siden har danskeren vundet ni opgør i træk.

Prannoy derimod kom til semifinalen med to sejre i træk mod Axelsen. Selv om den seneste var en betydningsløs gruppekamp ved sæsonfinalen sidste år, havde inderen grund til at tro på sine muligheder, selv om Axelsen førte 5-2 indbyrdes.

Efter en lige start på kampen tiltvang Axelsen sig overtaget fra 8-8. Danskeren blev en my skarpere i sine slag og havde stor succes med at spille inderen dybt ned i forhåndshjørnet.

Axelsen åbnede et forspring på 12-8, og selv om Prannoy tog fire point på stribe fra 18-11 til 18-15, kom han aldrig i nærheden af sætsejren. Den snuppede den forsvarende mester med 21-15.

Prannoy havde meget svært ved at finde løsninger til at dæmme op for Axelsen, som spillede med både god længde, stor tålmodighed og skarp offensiv.

Da han tidligt i andet sæt også fik sat en fremragende defensiv op, indfandt rådvildheden sig hos inderen.

Han kunne slet ikke se vejen til søndagens finale, og ved opholdet halvvejs var Axelsen i front med 11-4.

Som i en tro kopi af første sæt fik inderen en lille stime sent i sættet, men trods reducering fra 11-17 til 15-17 fik han ikke kontakt. Axelsen lukkede kampen med fire point på stribe.

/ritzau/

  • BWF Badminton World Tour - Indonesia Open 2023
    Viktor Axelsen har ikke afgivet et eneste sæt på vejen til finalen ved Indonesia Open. Foto: Bagus Indahono/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder