Annonce
Sport

Bayern tager førstepladsen og Lewandowski sætter rekord

Robert Lewandowski bragte Bayern foran 2-0 mod Union Berlin, og dermed er polakken den eneste spiller, der har scoret i de ni første runder i en sæson i Bundesligaen. Foto: Glenter Schiffmann/Ritzau Scanpix

Robert Lewandowski satte rekord med mål i de ni første runder i Bundesligaen, da Bayern slog Union Berlin.

Bayern München spillede sig lørdag på førstepladsen i Bundesligaen med en hjemmesejr over Union Berlin.

På eget græs vandt Bayern 2-1, og Robert Lewandowski satte rekord ved at være den første spiller, der scorer i hver af de ni første runder i en sæson i Bundesligaen.

Lewandowski bragte Bayern foran 2-0 og havde også bolden i nettet til 3-0 i slutfasen, men den scoring blev annulleret for offside, inden gæsterne reducerede på et straffespark.

Sejren betyder, at Bayern topper rækken med 18 point.

Efter 13 minutter lynede Benjamin Pavard på en måde, der ledte tankerne hen på franskmandens drømmescoring mod Argentina ved VM i 2018.

Bolden dumpede ned foran Pavard lige uden for feltet, og han trykkede af med et drøn af en halvflugter, og bolden sejlede i mål uden chance for Union Berlin-keeper Rafal Gikiewicz.

Marcus Ingvartsen brød en lang måltørke, da han i seneste runde scorede sit første mål for Union Berlin. Den 23-årige danske angriber var med hos gæsterne, og han kunne se Robert Lewandowski øge til 2-0 efter 53 minutter.

Polakken fik lidt heldigt bolden med sig og hamrede den sikkert i mål, og dermed er han den første spiller til at score i de ni første runder i en sæson i Bundesligaen.

Kort efter fik gæsterne tilkendt et straffespark via VAR, som Sebastian Andersson misbrugte.

Så fik Lewandowski annulleret sin scoring, inden Sebastian Polter forsøgte sig fra straffesparkspletten med mere succes og reducerede.

Lokalbraget mellem Schalke 04 og Borussia Dortmund blev målmæssigt en fuser, da det hele endte 0-0.

Schalke 04 havde de største muligheder i første halvleg i, hvor gæsterne var en anelse tamme, men Schalke kunne ikke score på chancerne.

Thomas Delaney var med fra start og måtte behandles for næseblod i anden halvleg efter en nærkamp. Danskeren blev skiftet ud med et kvarter igen.

Yussuf Poulsen var på bænken for RB Leipzig, der på udebane tabte 1-2 mod Freiburg. Danskeren fik den sidste halve time på banen.

Robert Skov var med fra start for Hoffenheim, som på udebane besejrede Hertha Berlin med 3-2, uden at danskeren scorede.

Skov tog det hjørnespark, der førte til Hoffenheims anden scoring, til 2-0, og dermed blev danskeren noteret for en assist.

Hjemmeholdet fik udlignet til 2-2, inden Benjamini Hübner headede Hoffenheim på 3-2.

  • FBL-GER-BUNDESLIGA-BAYERN-MUNICH-UNION-BERLIN
    Robert Lewandowski bragte Bayern foran 2-0 mod Union Berlin, og dermed er polakken den eneste spiller, der har scoret i de ni første runder i en sæson i Bundesligaen. Foto: Glenter Schiffmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele