Efter blot to partier måtte Wozniackis belgiske modstander ved WTA-turneringen i Bruxelles opgive med en skade
Kvartfinalen ved WTA-turneringen i Bruxelles blev en usædvanlig let dag på kontoret for danske Caroline Wozniacki.
Den belgiske modstander Yanina Wickmayer måtte allerede trække sig ved stillingen 2-0 til danskeren i første sæt. Wickmayer fik i længere tid behandling for en skade og måtte til slut opgive at spille videre.
På den måde er Wozniacki klar til semifinalen i turneringen i den belgiske hovedstad, hvor hun skal møde vindere af kampen mellem italienske Francesca Schiavone og japanske Ayumi Morita.
/ritzau/