Annonce
Sport

"Bjørnene" skal flænse Hvidovre

Der er altid krig på kniven, når Nykøbing FC og Hvidovre tørner sammen, som her ved de to klubbers seneste møde for mindre end en måned siden, hvor Hvidovre vandt 1-0. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC kan søndag tage et afgørende skridt væk fra nedrykning.

NYKØBING Man kan vælge to indgangsvinkler til søndagens vitale bundslag mod Hvidovre.

Med de positive briller på kan Nykøbing FC spille sig fem point væk fra nedrykningspladserne og måske sole sig oppe midten af 1. division.

Omvendt vil sortseeren konstatere, at man med et nederlag vil dumpe ned under nedrykningsstregen.

Den tætte virkelighed

Så tæt er virkeligheden i 1. division, hvor alle hold spiller ekstremt tætte kampe, og intet er givet på forhånd.

Det er i den grad også scenariet før mødet med Hvidovre, der for mindre end en måned siden vandt 1-0 over NFC på hjemmebane.

I den kamp var falstringerne ikke oppe i det helt høje gear. Den går ikke i morgen, for det er et Hvidovre-mandskab fyldt med selvtillid, der kommer til Nykøbing efter deres fornemme 3-0 sejr over Fremad Amager i torsdags.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Positiv cheftræner

Cheftræner Claus Jensen er dog fuld af fortrøstning før kampen.

- Jeg synes, vi har set rigtig stærke ud på hjemmebane, hvor vi har leveret nogle flotte præstationer, senest mod Næstved, så jeg er overbevist om, at spillerne igen går ud leverer noget flot angrebsfodbold foran vores eget publikum, lyder det fra cheftræneren, der skal op imod sin gode kammerat fra hans tid i engelske Bolton, Per Frandsen, der sidder på Hvidovres trænerbænk.

- Vi har jo mødtes masser af gange og ved, hvad det er, de kommer med. De vil også gerne frem på banen og spille seværdig fodbold, så det kan kun blive en spændende og underholdende kamp, forudser Claus Jensen.

Det tætte program med kamp hver tredje dag lige for tiden sætter sine naturlige spor hos alle spillere, men Claus Jensen fornemmer ikke træthed hos sine spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Friske spillere

- Truppen ser stærk ud, og jeg synes, vi har masser af muligheder for at bringe friske spillere ind, så det er ikke noget, jeg bruger tid på at tænke over, siger Claus Jensen, der set ud fra præstationerne i torsdagens kamp i Roskilde nok pønser på en smule ændringer i startopstillngen.

Mathias Thrane gjorde i hvert fald positiv opmærksom på sig selv, da han kom ind efter pausen, og det kan koste pladsen for Mads Carlson, der har set pumpet ud i det seneste par kampe.

- Jeg er klar til at spille fra start, men det er træneren, der bestemmer, lyder det fra Mathias Thrane, der håber at en hurtig bane i CM Arena, hvor vandingsanlægget har været i gang, er en fordel for NFC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hurtig boldomgang

- Det plejer at bekomme os godt, at vi kan flytte bolden hurtigt rundt, og vi har produceret masser af målchancer på hjemmebane, så gælder det bare om at sparke dem i kassen, pointerer Mathias Thrane, der også selv har en interesse i at levere til topkarakter, da hans kontrakt med NFC udløber med udgangen af sæsonen og endnu ikke er forlænget.

NFC har ingen karantæner at slås med, mens Hvidovre har angriberen Alexander Lazarevic i skammekrogen.

Der er kampstart kl. 15:00 i CM Arena.

  • Der er altid krig på kniven, når Nykøbing FC og Hvidovre tørner sammen, som her ved de to klubbers seneste møde for mindre end en måned siden, hvor Hvidovre vandt 1-0. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne