Celtic får igen en dansker på lønningslisten. Erik Sviatchenko skal tørne ud for de skotske fodboldmestre.
Forsvarsspilleren Erik Sviatchenko skiftede søndag fra FC Midtjylland til den skotske storklub Celtic. Her er udvalgte oplysninger om fodboldspilleren:
* Navn: Erik Sergeivich Sviatchenko
* Født: 4. oktober 1991 (24 år) i Viborg
* Familie: Han er søn af den ukrainske multikunstner Sergei Sviatchenko
Karriere:
* Erik Sviatchenko spillede ungdomsfodbold i Viborg, men skiftede i 2006 til rivalerne FC Midtjylland.
* 8. maj 2009 debuterede han i Superligaen i en kamp mod AC Horsens. Siden har han spillet 111 kampe i Danmarks bedste fodboldrække. Han har scoret 10 superligamål.
* Han har spillet 19 ungdomslandskampe for Danmark.
* 25. marts 2015 debuterede han for det danske A-landshold i en kamp mod USA. Han har spillet fire landskampe og scoret et mål.
Kilder: DBU's landsholdsdatabase, superstats.dk.