Annonce
Sport

Børn har ændret Yussuf Poulsens tanker om skadeperioder

Yussuf Poulsen og de andre danske landsholdsspillere er i denne uge samlet i Helsingør inden EM-kvalifikationskampen mod Nordirland fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Yussuf Poulsen ser ikke på skader på samme måde, efter at han har fået børn. De betyder mere end fodbolden.

Yussuf Poulsens sæson i tysk fodbold har været lidt af en rutsjebanetur.

På den ene side har han været udfordret af skader og sporadisk spilletid. På den anden side sluttede han stærkt af, da han var med til at vinde den tyske pokalturnering med RB Leipzig.

- Det har været en fed slutning på en sæson, der er startet svært, hvor vi har skullet kæmpe os tilbage over store dele af sæsonen, siger Yussuf Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er i disse dage samlet i Helsingør med sine kolleger fra landsholdet, hvor de træner forud for Danmarks kommende EM-kvalifikationskampe.

Her håber angriberen at vise sit værd og komme i betragtning til en plads i Kasper Hjulmands startopstilling mod Nordirland i Parken fredag.

Poulsen peger dog selv på, at han er lidt bagud på point i forhold til flere landsholdskolleger. Han har været "for meget plaget af skader" de seneste to sæsoner i den tyske Bundesliga.

- Det er ikke sjovt, men det er en del af gamet, lyder det fra Leipzig-spilleren.

Men selv om skaderne kan være frustrerende, føler Poulsen, at han har fundet et mindset, der fortæller ham, at fodbold ikke er det allervigtigste i verden.

Sammen med sin kone har han to små børn derhjemme, og de kræver hans nærvær og opmærksomhed.

- Jeg tror, det har hjulpet mig i en svær periode. Tidligere i min karriere, før jeg fik børn, har jeg ikke haft mentalt udfordrende perioder, fordi jeg aldrig har været skadet, siger Poulsen.

- Men jeg glemmer lidt, at jeg har ondt i benet, når jeg kommer hjem, og min søn smiler mig op i ansigtet og spørger, om vi ikke skal gå ned og lægge et puslespil. Så det mentale i det har ikke været så svært i år.

Yussuf Poulsen har spillet i RB Leipzig siden sommeren 2013, hvor han skiftede fra Lyngby. Han kontrakt udløber til næste sommer, såfremt den ikke bliver forlænget.

Poulsen er den spiller, der har været længst tid i Leipzig. Han har været med på RB Leipzigs rejse fra den tredjebedste fodboldrække til toppen af Bundesligaen og deltagelse i Champions League.

/ritzau/

  • Denmark Soccer Euro 2024
    Yussuf Poulsen og de andre danske landsholdsspillere er i denne uge samlet i Helsingør inden EM-kvalifikationskampen mod Nordirland fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder