Annonce
Sport

Brasilien halter VM i gang med uafgjort mod Schweiz

Philippe Coutinho bragte Brasilien foran 1-0 mod Schweiz ved VM på en drømmescoring i første halvleg. Foto: Damir Sagolj/Reuters

Presset steg på Brasilien, som indledte VM med et skuffende 1-1-resultat i første gruppekamp mod Schweiz.

Taget lettede ikke, og det gjorde det store pres på Brasilien slet ikke ved VM i Rusland søndag.

Trods et perlemål af Philippe Coutinho gjorde resultatet 1-1 mod Schweiz i gruppe E nok blot skyerne lidt mørkere over de brasilianske landsholdsstjerner.

Efter 1-7-blamagen til Tyskland i semifinalen i 2014 har Brasilien som nation hungret efter oprejsning i Rusland.

Efter at have sat en 1-0-føring over styr mod Schweiz er et enkelt point næppe nok til at tilfredsstille forventningerne i et land, hvor fodbold betyder så meget.

1-1-resultatet gør, at Serbien topper gruppen med tre point foran Schweiz og Brasilien, som dog langt fra behøver at gå i panik.

Brasilien trykkede på i det første kvarter, og det lignede et niveau, der ville køre Schweiz over.

Efter ti minutter fumlede Fabian Schär i det schweiziske forsvar, og Paulinho burde have scoret tæt på mål.

Mål kom der ti minutter senere, da Philippe Coutinho køligt smækkede bolden i kassen ved den fjerneste stolpe med et brag af en afslutning.

Så var Brasilien foran 1-0, og det første pres var lettet.

Resten af halvlegen foregik i et roligere tempo, og det mest opsigtsvækkende var, da Thiago Silva blev skudt til jorden af Steven Zuber, der kanonerede bolden lige i ansigtet på den rutinerede forsvarsspiller.

Silva blev dog hurtig frisk og kunne have headet Brasilien på 2-0 i overtiden af første halvleg.

I stedet var der blot spillet fem minutter af anden halvleg, da Schweiz udlignede til 1-1.

Schweiz' Zuber fik skubbet Miranda væk i det lille felt, stod dermed helt fri og pandede bolden i mål på et hovedstød.

Dommeren brugte ikke VAR-systemet i situationen, og kampen var på vippen.

Coutinho trykkede af fra distancen, Neymar bankede bolden i sidenettet og humpede derefter rundt, men det var Casemiro, der blev ofret for Fernandinho med en halv time igen.

En genial pasning fra Neymar gav Coutinho en stor mulighed, som blev misbrugt.

Indskiftede Firmino fyrede bolden over mål med ni minutter igen, og Neymar forsøgte sig med et hovedstød i 87. minut, hvor Schweiz efterhånden var presset.

Schweiz-keeper Yann Sommer måtte anstrenge sig for at klare et hovedstød fra Firmino, og Miranda trykkede af i feltet, men der var ikke flere mål i opgøret.

Brasilien møder i næste gruppekamp Costa Rica, mens Schweiz møder Serbien.

  • World Cup - Group E - Brazil vs Switzerland
    Philippe Coutinho bragte Brasilien foran 1-0 mod Schweiz ved VM på en drømmescoring i første halvleg. Foto: Damir Sagolj/Reuters
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem