Annonce
Sport

Breschel forklarer: Jeg har en god VM-mave

Cykel-VM er en specialitet for Matti Breschel, som i medaljestatistikken kun er overgået af to ryttere i det felt, der søndag kører landevejsløbet ved hollandske Valkenburg.

Danskeren har to medaljer (sølv og bronze), og kun Oscar Freire og Alejandro Valverde har mere VM-metal i skabet med henholdsvis fire og tre.

Rabobank-rytterens succesformel bygger på to krydderier: Fart og kølighed.

- Opskriften er lidt anderledes end andre cykelløb, for man kan komme rigtig langt med at gemme sig og have is i maven, passe på sig selv og så vente, vente, vente, siger Matti Breschel.

Men på ro og gemmeleg alene vinder man ingen VM-medaljer, og derfor er Matti Breschels anden kvalitet - hans gode spurt - den anden vigtige ingrediens.

- Det er en fordel, hvis man kan få røven over de sidste stigninger og så have en hurtig spurt. Det er mere eller mindre opskriften, siger Breschel.

- Men der er mange, der kan det der, og der er mange om buddet. Temperamentsmæssigt ligger et mesterskab godt til mig - sådan har det i hvert fald været.

Selvom danskeren har haft et par ujævne og generelt sløje sæsoner, hvad angår resultater, så er han formentlig igen det bedste danske bud på en verdensmester.

Det er dog ingen garanti for succes, for alt er gået op i en højere enhed, de to gange Breschel har vundet VM-medaljer i Italien 2008 og Australien 2010.

- Jeg har været skidegodt kørende, og jeg har været i form, og så er det noget specielt at køre VM. Det er nemt at motivere sig, for det er en gang om året, og det er så stort.

- Man kan præsentere Dannebrog, og det er også specielt. Det hele har bare spillet på de dage for mig, men bare fordi man har fået medaljer et par gange, så er det ikke garanti for, at man gør det igen.

I denne sæson har Breschel blot vundet en sejr, tredje etape af Vuelta a Burgos. Den sejr var hans første i to år og hans første for Rabobank, som han forlader til fordel for Saxo Bank-Tinkoff Bank fra næste år.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar