Annonce
Sport

Brian Priske er fyret som træner i Royal Antwerp

Brian Priske er færdig som Royal Antwerp-træner. (Arkivfoto). Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix

Royal Antwerp har valgt ikke at fortsætte med Brian Priske som cheftræner for den belgiske fodboldklub.

Brian Priske er fyret som cheftræner i den belgiske fodboldklub Royal Antwerp. Det oplyser klubben mandag eftermiddag på sin hjemmeside.

- Royal Antwerp FC har besluttet ikke at fortsætte med Brian Priske som cheftræner, skriver klubben på sin hjemmeside.

Dermed nåede Brian Priske kun at stå i spidsen for holdet i en enkelt sæson. Han havde et år tilbage på sin kontrakt, som nu er revet over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også Brian Priskes danske hjælpetrænere er fortid i klubben, oplyser Royal Antwerp.

Det drejer sig om assistenten Anders Nielsen og målmandstræneren Peder Hansen, som stopper sammen med Priske.

- Royal Antwerp FC takker Brian, Anders og Peder for deres engagement i klubben og ønsker dem succes fremover, lyder det fra klubben.

Royal Antwerp endte som nummer fire i den bedste belgiske fodboldrække. Club Brugge vandt mesterskabet.

Læs nyheden om Priske på klubbens hjemmeside

45-årige Brian Priske har tidligere i karrieren været cheftræner i FC Midtjylland, hvor han skiftede fra sidste sommer.

I belgiske medier er den tidligere hollandske landsholdsspiller Mark van Bommel et varmt trænernavn som afløser for Brian Priske i Royal Antwerp.

Brian Priske tilbragte en stor del af sin aktive karriere i Belgien.

Da han i 2003 skiftede væk fra AaB, var Genk destinationen. Her tilbragte han to år, før han rykkede videre til engelske Portsmouth.

Efter et år tog han tilbage til Belgien, hvor Club Brugge stod klar med en kontrakt, og han spillede to år i klubben, før turen gik tilbage til Danmark.

Brian Priske begyndte trænerkarrieren som assistent i FCM, men blev i 2016 ansat til at arbejde under Ståle Solbakken i FC København.

Samarbejdet blev dog ikke en varig succes hos FCK, og i stedet vendte Priske i 2018 tilbage til FCM, hvor Kenneth Andersen var cheftræner.

I begyndelsen af 2019/20-sæsonen stoppede Kenneth Andersen, og FCM-ledelsen pegede på Priske som først midlertidig og senere permanent afløser.

Det lykkedes at vinde mesterskabet i den første sæson med ansvaret, og året efter kvalificerede FCM sig til Champions League-gruppespillet under Priskes ledelse.

Det lykkedes dog ikke at vinde endnu et mesterskab med FCM, som i stedet måtte se Brøndby løbe med titlen i 2021.

Priske skiftede samme sommer til Royal Antwerp, mens FCM ansatte Bo Henriksen som træner. Nu er Priske færdig i den belgiske klub efter blot et år.

/ritzau/

  • Belgium Soccer Europa League
    Brian Priske er færdig som Royal Antwerp-træner. (Arkivfoto). Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder