Annonce
Sport

Brøndby betaler 29 millioner i feriepenge

Superligaklubben Brøndby har indgået aftale med Spillerforeningen om efterbetaling af 29,4 millioner kroner i feriegodtgørelse til 94 spillere.

Det skriver klubben tirsdag i en fondsbørsmeddelelse.

Allerede i sidste måned slog bestyrelsesformand Aldo Petersen fast, at Brøndby ville betale sin gæld i den såkaldte feriepengesag. Og det sker altså nu.

Det var i september sidste år, Brøndby blev dømt til at betale manglende feriepenge, løn og pension til tre spillere i prøvesager.

Pengene til de tre spillere - Martin Ericsson, Peter Madsen og Thomas Rasmussen - er afregnet. Men så let slap Brøndby ikke. Sagen danner præcedens, hvilket Brøndby ikke var enig i dengang, men den erkendelse er man siden kommet frem til.

Derfor betaler man nu til 94 spillere - et beløb på i alt 29,4 millioner kroner.

Brøndbys daværende bestyrelse hensatte allerede for et år siden et stort millionbeløb til betalinger i feriepengesagen, hvorfor det nuværende regnskab ikke belastes.

Brøndby fastholder derfor også forventningerne til årets resultat før skat. Det betyder, at klubben fortsat forventer et underskud i omegnen af 37 millioner kroner.

Det fremgår af tirsdagens fondsbørsmeddelelse, at Brøndby betaler beløbet til Spillerforeningen, som derefter vil formidle pengene videre.

Spillerforeningen og Brøndby IF har indkaldt til pressemøde om sagen senere tirsdag.

Brøndby er langt fra den eneste danske fodboldklub, der må punge ud i sagen.

Andre klubber har efterbetalt større eller mindre beløb - heriblandt superligaklubberne Esbjerg og FC København, der begge tidligere i år meddelte, at de havde indgået aftaler med Spillerforeningen om afregning af manglende beløb.

Da Fodboldens Voldgiftsret for godt et år siden gav Spillerforeningen og dermed spillerne en stor sejr på papiret, lød vurderingen, at i alt 1500 spillere skulle have pension og feriepenge til gode i danske klubber.

Brøndby var økonomisk hårdest ramt af alle, men også AaB står foran en større efterbetaling.

Direktør Stephan Schors bekræftede i sidste uge, at AaB fortsat er i dialog med Spillerforeningen.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, kalder dialogen med AaB "god" - men sagde i sidste uge, at man endnu manglede det fulde overblik over hvor mange penge, AaB skylder i sagen.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem