Annonce
Sport

Brøndbys kvinder genvinder pokaltitlen i volleyball

Brøndbys kvinder vandt pokaltitlen i volleyball. På herresiden vandt Gentofte. (genrefoto) Foto: Colourbox/Free

Kvindernes pokalfinale i volleyball blev en tæt og lang affære, som Brøndby endte med at vinde over Holte.

Kvinderne fra Brøndby og Holte stod atter over for hinanden, da der lørdag blev spillet pokalfinale i volleyball.

Opgøret blev fuld af spænding, og til sidst kunne Brøndbys spillere juble, da de genvandt pokaltitlen.

Brøndby vandt finalekampen med 3-2 og cifrene 25-21, 25-20, 13-25, 16-25, 19-17.

Det var femte gang i træk, at de to klubber tørnede sammen i pokalfinalen, og Brøndby har slidt for titlen, da også semifinalen bød på et opgør i fem sæt til Brøndby.

Finalen måtte afgøres i ekstrabold i tiebreak, efter at begge mandskaber havde vundet to sæt, og stillingen var 2-2.

Her så det sort ud for Brøndby, som var bagud 6-13, men så fandt holdet det gode spil frem, mens Holte-spillerne vaklede, og Brøndby udlignede til 13-13 og vandt 19-17.

Holtes Mikala Mogensen blev topscorer i kampen med 22 point, og hun blev også kåret til årets pokalfighter bagefter, men det var Brøndby-spillerne, som naturligt var mest glade.

- Jeg er virkelig glad. Men jeg ved ikke helt, hvad der skete. Vi var nede i sækken, og det så virkelig sort ud, men alligevel havde vi en eller anden tro på, at vi ikke skulle give op og blive ved med at kæmpe.

- Da vi så begyndte at komme tæt på, begyndte vi at tro mere og mere på det. Holte blev mere og mere nervøse. Det er sport, når det er bedst, siger Brøndbys Eva Bang ifølge en pressemeddelelse fra Volleyball Danmark.

Bronzemedaljerne gik til Elite Volley Aarhus, som tidligere lørdag besejrede Fortuna Odense i slaget om bronze.

Senere lørdag spillede mændene pokalfinale, og her genvandt Gentofte Volley titlen med en sejr over Hvidovre VK.

Sejren lød på 3-1 med sætcifrene 23-25, 25-20, 25-18, 25-22.

Gentofte-anfører Peter Trolle Bonnesen blev kåret som pokalfighter, og han var lettet over titlen.

- Vi kom skidt fra start og lavede mange fejl. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det altid bliver så nervøst for os, når vi står i finalen, for vi har stået i den situation mange gange før, siger pokalfighteren.

Bronzemedaljerne gik til spillerne fra BK Marienlyst, som slog ASV 3-0.

  • Volleyball
    Brøndbys kvinder vandt pokaltitlen i volleyball. På herresiden vandt Gentofte. (genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem