Annonce
Sport

Caroline Wozniacki er ikke overrasket over sit høje niveau

Caroline Wozniacki regner selv med, at hun hæver niveauet, i takt med at hun spiller flere kampe. Foto: Sydney Low/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki fortæller, at hun kører folk over i træningskampe, og at hun ikke har nået sit topniveau.

Da Caroline Wozniacki i 2020 officielt gik på pension efter Australian Open, havde de færreste troet, at danskeren fire år senere igen ville stå på Margaret Court Arena i Melbourne.

Men søndag var hun alligevel igen at finde ved årets første grand slam, hvor det i første runde blev til en sejr over polske Magda Linette.

Selv om sejren kom, da Linette måtte trække sig med en skade, da hun var bagud 2-6, 0-2, nåede Wozniacki alligevel at vise, at hun stadig har, hvad der skal til for at spille med på øverste niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvilket ikke overrasker hovedpersonen selv.

- Grunden til, at jeg føler, jeg kunne give det en chance til, var, at jeg følte, at mit niveau var højt, og at det kun kunne blive endnu højere, hvis jeg blev ved med at træne hårdt, sagde hun på et pressemøde efter søndagens opgør.

De omkring 3,5 år væk fra professionel tennis, som sluttede med comebacket sidste sommer, kan ifølge Wozniacki endda vise sig at være en stor styrke.

- Det, at jeg mentalt har haft den frihed til at slappe af i nogle år og se tingene fra et andet perspektiv, kan jeg bruge til min fordel, sagde hun.

Wozniacki overraskede de fleste, da hun sidste år nåede ottendedelsfinalen ved US Open, hvor hun tabte hun til Coco Gauff.

Spørgsmålet forud for starten på Australian Open, som hun vandt i 2018, var dermed, om det var loftet for danskeren.

Men det mener den tidligere verdensetter ad flere omgange ikke selv.

- Jeg synes, jeg er meget bedre nu, end jeg var til US Open, sagde hun søndag.

- I træningskampene har jeg kørt folk over. Det siger jeg på en meget positiv måde. Jeg føler virkelig, at jeg rammer den så rent, som jeg har gjort, og spiller så godt, som jeg har gjort.

Og hun regner selv med, at niveauet kun bliver bedre, i takt med at hun spiller flere kampe.

- Når man ikke har spillet rigtige kampe, skal man lige ind i den igen. Så jeg håber på, jeg kan vise det, sagde hun.

Wozniacki møder i anden runde russiske Maria Timofeeva, som aldrig har været bedre end nummer 122 på verdensranglisten.

Kampen spilles onsdag.

/ritzau/

  • Tennis 2024: Australian Open Day 1
    Caroline Wozniacki regner selv med, at hun hæver niveauet, i takt med at hun spiller flere kampe. Foto: Sydney Low/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem