Annonce
Sport

City genvinder mesterskab efter uhørt ræs med Liverpool

Riyad Mahrez scorede et drømmemål, da Manchester City søndag med en sejr over Brighton genvandt det engelske mesterskab. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

I sidste spillerunde sikrede Manchester City klubbens sjette mesterskab med blot et point ned til Liverpool.

Spillere, ledere, fans og manager Josep Guardiola kunne langt om længe puste ud og juble løs søndag, da Manchester City blev engelsk mester.

Efter en hæsblæsende og nærmest utrolig sæson genvandt City guldet med en 4-1-sejr ude over Brighton, mens Liverpool hjemme slog Wolverhampton 2-0.

Det var dog ikke nok for Jürgen Klopps tropper, der dermed akkurat ikke vandt klubbens første engelske mesterskab siden 1990.

City sluttede sæsonen på 98 point, som rakte til klubbens sjette mesterskab i alt, mens Liverpool må erkende, at et enkelt nederlag i hele sæsonen og 97 point ikke var nok til guldmedaljerne.

Så nytter det næppe meget for finalisterne i Champions League, at Liverpool slår rekorden i Premier League for flest point til en andenplads. Den tilhørte forinden Manchester United med 89 point i 2012.

Liverpool kan dermed rette blikket mod finalen i Champions League 1. juni mod Tottenham i Madrid, og mon ikke Guardiola kigger langt efter den kamp efter endnu en skuffende sæson i Champions League.

Liverpool kom ellers planmæssigt foran hjemme efter 17 minutter, da Sadio Mané i feltet bombede Liverpool på 1-0.

Ti minutter senere kom der så gang i mobiltelefonerne blandt Liverpools fans, da Glenn Murray headede Brighton foran 1-0 mod City.

Dermed lå Liverpool på førstepladsen, hvis det holdt, og så ville City være det første hold i den bedste engelske række siden 1989, der gik ind til sidste runde på førstepladsen uden at vinde guldet.

I angrebet efter i Brighton svarede City dog igen, da Sergio Agüero var på pletten med en hurtig udligning for City, som dermed blot skulle bruge et mål mere for at tage førstepladsen tilbage. Det kom i det 38. minut.

Riyad Mahrezs tog et hjørnespark og sendte bolden ind i hovedet på Aymeric Laporte, der udækket fik lov at heade City på 2-1.

Så var der skuffede miner på Anfield, og mens City var i kontrol i anden halvleg, lå der en dyne af skuffelse over Liverpools hjemmebane, og efter en god time kunne de mange mobiltelefoner berette om en drømmescoring i Brighton.

Riyad Mahrez snød en modspiller og bankede bolden i kassen til 3-1 til City, og Guardiola dansede sejrsdans på sidelinjen.

Jublen blev fuldendt, da Ilkay Gündogan tordnede City på 4-1 på et direkte frispark.

Mané bragte Liverpool på 2-0 med sin scoring nummer 22 i sæsonen, og han deler dermed førstepladsen på topscorerlisten med Mohamed Sala og Pierre-Emerick Aubameyang.

  • Premier League - Brighton
    Riyad Mahrez scorede et drømmemål, da Manchester City søndag med en sejr over Brighton genvandt det engelske mesterskab. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud