Manchester Citys Kolo Touré er blevet idømt en straf på seks måneders karantæne for brug af doping.
Seks måneders karantæne.
Denne straf er det engelske fodboldforbund (FA) kommet frem til, at Manchester City-forsvarsspilleren Kolo Touré skal idømmes for brug af doping.
Touré blev testet positiv for brug af et forbudt slankemiddel tilbage i marts. Siden har han være suspenderet af sin klub, Manchester City.
Straffen kunne dog have været strengere for spilleren fra Elfenbenskysten, da strafferammen i den slags sager er op til to års karantæne.
/ritzau/