Annonce
Sport

Danmark skuffer med uafgjort i VM-premieren

Danmark skuffer med uafgjort i VM-premieren Foto: POLFOTO/Lars Poulsen

Håndboldherrerne leverede en usikker og svingende åbningskamp og måtte nøjes med 24-24 mod Argentina.

De danske håndboldherrer var i store problemer og endte med at spille uafgjort i den første VM-kamp i Qatar mod Argentina. Kampen endte 24-24.

Det var en hakkende og langt fra overbevisende præstation fra dansk side. Argentina havde succes med en aggressiv og offensiv stil i forsvaret.

Den sydamerikanske spillestil bragte spænding med sig helt til det sidste, hvor Danmark havde muligheden for at snuppe sejren til slut, men Mikkel Hansen fik ikke scoret.

Danmark kom skidt fra start, og flere af spillerne virkede til at have premierenerver, som er normalt ved en stor slutrunde.

De fremmødte danske tilskuere så til deres forbløffelse Anders Eggert skyde langt over mål på en fri chance og dernæst på sjælden vis brænde et straffekast.

Derefter fumlede Niklas Landin i målet, og så var Argentina overraskende foran med 5-3, mens danskerne gik hovedrystende rundt på banen og diskuterede.

René Toft Hansen blev ramt af to udvisninger efter et blot et kvarter, og så måtte forsvarsstyrmanden en tur på bænken, hvor han blev resten af kampen.

Henrik Møllgaard kom ind og stabiliserede det danske midterforsvar, selv om Skjern-spilleren også begyndte med en tominutters udvisning. De slovenske dommere tillod ikke hårdt spil i kampen.

Men både Eggert og Landin spillede sig op. Landin med flere store redninger - også på straffekast. Og Eggert med sine vanlige sikre scoringer - nu også på straffekast. Eggert nåede at score fem mål i første halvleg

Mikkel Hansen havde det svært, fordi han ofte blev mandsopdækket. Danmark havde dog indøvet nogle smarte kombinationer, som førte til flere flotte scoringer - blandt andre af en velspillende Rasmus Lauge.

Danmark vendte kampen med tre hurtige scoringer til 6-5-føring og siden blev det også 13-6. Argentinerne sluttede af med to reduceringer til 8-13 inden pausen.

I anden halvleg kom både Kasper Søndergaard, Jesper Nøddesbo, Michael Damgaard, Hans Lindberg, Casper Ulrich Mortensen og Bo Spellerberg på banen, og de viste, at bredden er stor på det danske mandskab.

Alle danske markspillere - på nær Henrik Toft Hansen - scorede i løbet af kampen, og det lover - trods pointtabet - godt for kollektivet i resten af turneringen.

Argentinerne skal have stor ros for ikke at give op. Sydamerikanerne blev ved med at kæmpe og reducerede til 15-17 efter et kvarter i anden halvleg.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson tog en timeout og skiftede en uskarp Mikkel Hansen ud med Michael Damgaard, og det var en god disposition.

Damgaard kom ind og skød på kassen, og selv om han brændte et par stykker, så blev han ved med at forsøge, og det endte da også med to vigtige scoringer.

Argentina fik udlignet til 24-24, og det blev spændende helt til slut.

Danskerne var dog ikke i stand til at lave den forløsende scoring i slutsekunderne, og så endte det med VM's første store overraskelse.

I de andre kampe i Danmarks gruppe vandt Rusland 27-17 over Saudi-Arabien, mens Tyskland slog Polen med 29-26.

Danmark spiller sin næste kamp ved VM på søndag, hvor Saudi-Arabien er modstanderen.

  • Danmark skuffer med uafgjort i VM-premieren Foto: POLFOTO/Lars Poulsen
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem