Annonce
Sport

Danmark tævet af tændte tyskere

Så gik den ikke længere for ishockeylandsholdet. Efter to sejre indkasserede holdet et nederlag på 1-3 mod Tyskland i den sidste indledende gruppekamp ved VM.

Danmark er kommet ned på isen igen. Efter de to flotte sejre ved ishockey-VM, der udløste akut national puckfeber, måtte skøjteheltene se sig slået af værterne fra Tyskland med 1-3. Dermed er udgangspunktet inden de kommende tre mellemrundekampe knap så godt, som det en overgang så ud til at skulle blive.

Der var enormt tryk på i Lanxess Arena i Köln, hvor langt størsteparten af de 18.623 tilskuere var tyske. Højlydt piskede de deres mandskab frem over isen i en grad, så der gik overtænding i det tyske hold.

Indenfor de første fem minutter var tre af de sort-hvide allerede smidt i straffeboksen, og det udnyttede Danmark til at score i overtal fem mod tre. Philip Larsen stod helt fri ved den ene stolpe og klemte pucken i mål.

Men tyskerne fortsatte det massive pres, og kort efter havde de udlignet. Da Frans Nielsen kort efter scoringen måtte forlade isen med en skade i hovedet, virkede Danmark for første gang i turneringen rystede og pressede. Puckene blev bare hældt ud af egen zone, mens tyskerne buldrede videre.

Nielsen kom lidt senere med igen, men det gjorde Danmark bare ikke. De slog sig, hver gang de ramlede ind i de velvoksne modstandere, og det danske pasningsspil fungerede slet ikke.

Tyskerne var hele tiden først på pucken og fortsatte derfor også med at dominere i anden periode. To gange gav anstrengelserne resultat. Først listede Felix Schütz et slattent skud ind fra halvdistancen, og bagefter tabte den danske målmand Patrick Galbraith pucken ud af handsken, så den trillede i mål.

I tredje periode tog hjemmeholdet foden af gassen. Det gav lidt mere fri is til Danmark, men gnisten manglede. En stribe udvisninger gjorde ikke indhentningsarbejdet lettere, og derfor endte det fortjent med en 3-1-sejr til Tyskland, der som tak fik stående applaus og sang de sidste fem minutter af deres publikum.

Resultatet rokker dog ikke ved, at Danmark er klar til mellemrunden. Hvor mange point holdet skal have med til kampene om en kvartfinaleplads, afhænger af opgøret mellem Finland og USA senere onsdag. Vinder Finland, står Danmark med tre point, og hvis amerikanerne sender finnerne i nedrykningsspillet, må danskerne nøjes med to point.

/ritzau/

Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder