Annonce
Sport

Danmark tjener vigtigt VM-point mod storfavoritter

Foto: Arnd Wiegmann /Scanpix

Mere og mere tyder på, at det danske ishockeylandshold forlænger livet i A-gruppen et år mere, og at dømme efter indsatsen mod Tjekkiet torsdag er det fuldt berettiget, at Danmark fortsat er i de fineste selskab.

Danmark tabte godt nok med 1-2, men holdet tvang storfavoritterne ud i straffeslag, og tjener et point i bundstriden, hvor Slovenien på sidstepladsen nu er to point bagefter.

Mikkel Bødker og Morten Madsen scorede de to danske mål i straffekonkurrencen, men tjekkerne lavede tre scoringer på Simon Nielsen i den anden ende.

Det er dog Danmarks bedste VM-resultat nogensinde mod stormagten, og det kom efter en kamp, der på mange måder formede sig, som landstræner Per Bäckman gerne vil have det.

Danskerne spillede en kamp med mægtig disciplin, lav fejlprocent, og aflastningsangrebene blev sat ind med omtanke.

Måske manede angrebsprofilen Mads Christensens skadesbetingede VM-farvel danskerne til yderligere ydmyghed - i hvert fald kom de rødhvides spil hovedsageligt til at foregå i egen zone mod de tjekkiske favoritter.

Tjekkiet har haft et skuffende VM, og det er ikke kampen mod Danmark, der får tjekkernes landstræner Alois Hadamczik til at konkludere, at storspillet venter lige om hjørnet.

Det på papiret flot besatte hold med 10 NHL-spillere fungerede aldrig for alvor som en enhed, og derfor blev Danmarks velspillende målmand Simon Nielsen sat på overraskende få prøver.

End ikke da danske ulovligheder bragte holdet i undertal i næsten fem minutter i slutningen af anden periode og starten og tredje, blev dæmningen brudt.

Men med godt et kvarter tilbage, netop som publikum i hallen begyndte at lugte en stor overraskelse, gik det galt for de godt kæmpende danskere.

Jesper Jensen nåede ikke at komme på tværs og få brudt den dødsbringende aflevering til Zbynek Michalek, og Mikkel Bødkers klubkammerat i Phoenix kunne langt om længe passere Simon Nielsen til tjekkisk 1-0-føring.

Bäckman og spillerne havde god grund til at ærgre sig, for selv om tjekkerne havde flest chancer, burde danskerne have udlignet syv minutter før tid, da Mikkel Bødker kun ramte stolpen fra tæt hold, da det tjekkiske mål ellers var gabende tomt.

Men tre minutter senere lykkedes det endelig: Kim Staal spillede på tværs til Morten Poulsen, der sendte pucken ind til 1-1.

Så vågnede den svenske del af publikum, som kvitterede for naboernes bidske fight med flot opbakning til det danske hold, der leverede en kamp, man vil huske.

/ritzau/

  • Foto: Arnd Wiegmann /Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb