Annonce
Sport

Danmarks bedste sigter højt

Emma Nørholm Koch hyldes med en buket blomster af formanden for Nykøbing F. Skytteforening, Tønnes Koch. Foto: Anders Knudsen

Emma Nørholm Koch hyldet i Nykøbing F. Skytteforenings lokaler.

NYKØBING Der var gensynsglæde, da Emma Nørholm Koch i aftes troppede op til træningen i Nykøbing F. Skytteforening. Med bopæl i Norge og tilknyttet Dansk Skytte Unions talentcenter i Ballerup, er det ikke så tit, at Emma Nørholm Koch træner i Nykøbing.

Som nybagt dansk rekordholder og tredobbelt Denmark Open Air-vinder fra weekenden var der lykønskninger til Danmarks bedste juniorriffelskytte. Samt en tale fra formanden for Nykøbing F. Skytteforening, Tønnes Koch.

- Det er svært at tale om ens barn, men det er en formands lod at sige et par ord, når vi har en skytte, som har gjort det så godt som Emma, sagde Tønnes Koch.

I en alder af bare 17 år har Emma Nørholm Koch markeret sig som Danmarks bedste juniorriffelskytte med en række flotte resultater og sejre de seneste måneder, hvilket blandt andet har kastet en EM-udtagelse af sig.

Hans Pil, mangeårig træner i Nykøbing F. Skytteforening, observerede straks, at Emma Nørholm Koch var et naturtalent. Foto: Anders Knudsen

Kastede op

Emma Nørholm Koch var bare otte år, da hun første gang tog med sin far og brødrene Kristian og Alexander til træning i Nykøbing F. Skytteforening.

Hun blev grebet af sporten - skønt hun ikke fik en lovende start, da hun kastede op to gange til sit første stævne i Væggerløse!

- Det var af bare nervøsitet, husker hun.

I dag er der kommet styr på nerverne, hvilket finaleresultaterne ved de seneste tre stævner tydeligt indikerer: Hun har været i ni finaler og ni mulige og vundet otte.

Det er ikke mere end tre år siden, at Emma Nørholm Koch begyndte at skyde fritstående. I dag er hun Danmarks bedste junior i fritstående på 10 meter, som hun skal konkurrere i, når hun tirsdag i næste uge repræsenterer Danmark ved europamesterskabet for juniorer i Polen.

Hun håber på et godt resultat, men skulle hun ikke slutte blandt de bedste, kan hun se frem til at gøre det bedre de næste år. Hun er nemlig juniorskytte i yderligere fire år..

- Det er mit første europamesterskab, jeg skal deltage i for det danske landshold. Det vil være fedt, hvis jeg kan levere et topresultat, siger Emma Nørholm Koch, som i efteråret 2019 kom på juniorlandsholdet.

Emma Nørholm Kochs første træner, Hans Pil, er ikke overrasket over Emma Nørholm Kochs udvikling.

- Jeg spottede straks, at vi her havde en skytte ud over det sædvanlige, siger Nykøbing-lederen.

Hans Pil, mangeårig træner i Nykøbing F. Skytteforening, observerede straks, at Emma Nørholm Koch var et naturtalent. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Store ambitioner

Emma Nørholm Koch lægger ikke skjul på, at hun sigter højt.

- Mit overordnede mål er at kvalificere mig til OL 2024 i Paris, men jeg har masser af delmål, såsom EM, VM og World Cup for juniorer og seniorer, siger talentet, som for et par år siden blev tilknyttet Dansk Skytte Unions talentcenter i Ballerup, hvor hun samtidig også meldte sig ind i Ballerup Skytteforening.

For at forfølge OL-drømmen valgte hun i samråd med forældrene at søge om optagelse på topidrætsgymnasiet i Kongsvinger, Norge. Her går hun på andet år og dagene går med undervisning og træning.

- Jeg bruger omkring 30 timer om ugen på mine studier og 20 timer på skydning og fysisk træning, siger Emma Nørholm Koch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overvejer fremtiden

Det er halvandet år siden, Emma Nørholm Koch rejste til Norge, og i denne periode har hun udviklet sig helt ekstremt som sportsskytte og vundet mangt og meget, hvilket hun tilskriver seriøs træning under ledelse af dygtige trænere og tilknytningen af en mental træner.

Om knap halvandet år bliver Emma Nørholm Koch student.

- Og hvad så?

- Godt spørgsmål. Jeg har talt med mine forældre om, at jeg måske skal til USA, Schweiz eller Tyskland, hvor jeg kan kombinere uddannelse og skydning, siger Falster-pigen, som af sine danske modstandere kaldes "Godstoget fra Norge", fordi hun vinder så mange medaljer, som skal fragtes hjem.

Men foreløbig gælder det EM i Wroclaw i det sydvestlige hjørne af Polen.

  • Emma Nørholm Koch hyldes med en buket blomster af formanden for Nykøbing F. Skytteforening, Tønnes Koch. Foto: Anders Knudsen
  • Hans Pil, mangeårig træner i Nykøbing F. Skytteforening, observerede straks, at Emma Nørholm Koch var et naturtalent. Foto: Anders Knudsen
  • Hans Pil, mangeårig træner i Nykøbing F. Skytteforening, observerede straks, at Emma Nørholm Koch var et naturtalent. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne