Annonce
Sport

Dansk damedouble er finaleklar trods skræksæt

Danmark bliver repræsenteret i mindst én af søndagens finaler ved den stærkt besatte badmintonturnering Denmark Open i Odense.

Det står klart, efter at damedoublen Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen lørdag besejrede japanerne Reika Kakiiwa og Miyuki Maeda 21-17, 7-21, 21-8 i semifinalen.

Det skete efter en omskiftelig kamp, hvor danskerne efter et disciplineret første sæt kortsluttede i andet sæt, hvorefter de vendte stærkt tilbage i det afgørende sæt.

De andenseedede danske VM-bronzevindere kom flyvende fra start og vandt de første fire dueller i kampen.

Japanerne, hvis placering som nummer 36 i verden primært skyldes, at de først for nylig er blevet sat til at spille sammen, kunne ikke dæmme op for danskernes offensiv.

1,83 meter høje Kamilla Rytter Juhl kom gang på gang i angrebsposition, og hun varierede fornuftigt hårdheden i sine angrebsslag, så japanerne ikke vidste, hvad der ventede dem.

Danskerne holdt deres modstandere på mindst to points afstand i resten af sættet.

Andet sæt kom helt modsat i gang i forhold til det første.

Med syv point på stribe gik Reika Kakiiwa og Miyuki Maeda fra 0-1 til 7-1, og de mere og mere modløse danskere begik nu fejl på stribe.

Til sidst var det tydeligt, at Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen bare holdt bolden i gang, mens de ventede på det uundgåelige tredje sæt.

En af forudsætningerne for, at danskerne kan spille godt, er, at de viser glæde og engagement på banen.

Derfor lunede det at se Christinna Pedersens knyttede næve, da hun reducerede til 2-4.

Og det var direkte glædeligt at se hendes smil, da Kamilla Rytter Juhl hamrede et smash ned til 5-6.

Med syv point på stribe gik danskerne fra 4-6 til 11-6 ved sidebyttet, hvorefter de kom over på den banehalvdel, hvor de havde spillet så forfærdeligt i andet sæt.

Det lod dog ikke til at påvirke dem, mens japanerne måske nu mærkede, at de fredag aften havde spillet en næsten 80 minutter lang kamp i kvartfinalen.

Japanerne kunne slet ikke dæmme op for danskernes farlige kombination af Christinna Pedersens gode server og ditto spil på forbanen samt Kamilla Rytter Juhls styrke fra bagbanen.

Danskerne kørte sejren hjem uden problemer, og de møder søndag et par fra enten Kina eller Japan i finalen.

Senere lørdag skal Christinna Pedersen igen i kamp, når hun spiller semifinale i mixeddouble sammen med Joachim Fischer.

Parret, der har vundet Denmark Open tre gange, skal op mod Kinas olympiske mestre, Zhang Nan og Zhao Yunlei, der fører 7-6 over danskerne i indbyrdes opgør.

Mathias Boe og Carsten Mogensen skal også i aktion i herredouble, hvor de møder sydkoreanerne Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong.

/ritzau/

Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem