Danskerne havde tiltro til Stina Lykke, men keeperen havde selv en skidt fornemmelse før straffeafgørelse.
Den danske landsholdskeeper Stina Lykke havde en skidt fornemmelse før straffesparkskonkurrencen mod Østrig.
Men Lykke endte med at pille to østrigske straffespark og blev bagefter hyldet som den store helt, da danskerne sikrede sig en plads i søndagens EM-finale mod Hollands værter.
- Den drøm, jeg har snakket om, kommer tættere på. Det er så fedt, siger Stina Lykke.
Mens holdkammeraterne havde stor tiltro til den 31-årige keeper, så forholder det sig modsat hos Lykke selv.
- Et kvarter før tid tænkte jeg; please scor.
- Jeg havde ikke en god fornemmelse. Da vi så kom tættere på, så tænkte jeg, at så må vi jo i gang med det.
- Og det er da fint, at de andre spillere har en sikkerhed i mig. Jeg fik da også vist, at de kan tro på mig, siger målmanden.
De østrigske spillere brændte et enkelt straffespark i ordinær tid og tre forsøg i straffesparkskonkurrencen. To af forsøgene strøg langt over mål, og dem vil hun ikke have kredit for.
Stina Lykke mener ikke, at hun kan noget specielt, når det kommer til straffespark.
- Det er jo bare at gå efter bolden og slå den væk. To af dem sparkede de selv over. Dem skal jeg ikke have kredit for - måske at de var bange for mig.
- Vi havde set Østrig skyde straffespark i kvartfinalen mod Spanien, så jeg troede, at jeg vidste, hvor de to første ville sparke. Men de sparkede så slet ikke der. Så bagefter gik jeg bare efter min intuition, fortæller hun.
I træningen frem mod semifinalen havde det danske hold ikke brugt tid på at forberede en eventuel straffesparkskonkurrence.
- Jeg havde kun trænet, hvis jeg selv skulle ende med at sparke.
- Vi målmænd har måske en anden taktik end spillerne. Vi går efter, hvad vi føler på dagen, og det resulterede i to redninger i dag, siger hun.
Da Simone Boye til sidst sikrede sejren med den tredje danske scoring fra pletten, orkede Stina Lykke ikke at løbe hen til holdkammeraterne for at fejre finalepladsen.
- Så kom Nadia (Nadim, red) bare sprintende hen mod mig, og jeg tænkte: Ja - der er nogen, der vil fejre det med mig
- Jeg kan mærke, at det har været en lang slutrunde. Kroppen er træt, men nu har vi to dage med restitution og behandling, og så er vi alle klar til finalen.
- Vi går ikke ind for at tabe. Vi er ikke tilfredse. Vi vil give alt, hvad vi har for at tage det guld med hjem.
- Måske er vi underdogs mod Holland. Men da vi tabte til dem i gruppekampen, så sad vi på anden halvleg. Alt kan ske. Vi er så klar på den finale, siger målmanden.