Annonce
Sport

Dansk ishockey vil have international hjælp til halsbeskyttere

Danmarks Ishockey Union anbefaler "kraftigt" spillerne at benytte halsbeskyttere i kampene. Et eksemplar af slagsen ses her på Patrick Russell under firenationersturneringen i Tyskland tidligere på måneden. Her var beskyttelsen for første gang obligatorisk på landsholdet. Foto: Imago/Nordphoto Gmbh / Hafner/Ritzau Scanpix
DIU venter på en præcis beskrivelse af godkendt halsbeskyttelse, før man vil håndhæve sin egen lov.

Danmarks Ishockey Union (DIU) kommer ikke foreløbig til at håndhæve sit eget lovkrav om, at halsbeskyttelse er obligatorisk til ishockeykampe i Danmark.

Unionen savner en international standard for, hvad godkendt halsbeskyttelse egentlig er. Og før den kommer, står det spillere frit for at skøjte på isen med blottet hals.

- Der findes gode halsbeskyttere på markedet, men der findes også nogle, der ikke beskytter særlig godt. Vi kan reelt ikke gøre noget ved, hvis nogen vælger at spille med en halsklud, som der ikke er nogen beskyttelse i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved, at der bliver arbejdet meget med det hos Det Internationale Ishockeyforbund (IIHF). Vi afventer, hvad de kommer med i forhold til sikkerheden i en halsbeskytter og eventuelle lovkrav, siger DIU's administrationschef, Claus Fonnesbech Christensen.

Der er kommet stor fokus på halsbeskyttere efter dødsulykken i en kamp i Storbritannien sidst i oktober, hvor en spiller fik skåret halsen over af en skøjteklinge.

DIU har i sit regelsæt indskrevet krav om halsbeskyttelse "for samtlige spillere hver gang, de går på isen. Dette er en afvigelse fra IIHF's regler", som der står i paragraf 6 i kapitlet "Spilledragt og udstyr".

Men afvigelsen fra IIHF-reglerne findes kun på papiret. På isen bliver loven aldrig håndhævet, og i Metal Ligaen er det stadig de færreste spillere, der bruger halsbeskyttere.

- Skøjteklingeskader sker heldigvis ekstremt sjældent, og det er endnu mere sjældent, at de sker i hals- eller hovedhøjde. Når det sker, går det som regel galt, og kan vi beskytte os ud af det og lovgive os ud af det, vil vi rigtig gerne det.

- Men når vi ikke har en præcis formulering af, hvad en halsbeskytter skal være, er det svært for os at håndhæve loven, siger Claus Fonnesbech Christensen.

I første omgang håber han, at det er muligt at ændre kulturen i dansk ishockey, og spillerne vænner sig til at bruge halsbeskyttere, selv om det ikke er under trussel af straf.

- Lige nu er det en kraftig anbefaling, at man spiller med halsbeskyttelse. Heldigvis er mange klubber begyndt at sætte ekstra fokus på det og forventer, at deres spillere bruger det. Vores landshold har også brugt halsbeskytter, siden ulykken skete.

- Der er helt sikkert spillere, der foretrækker at spille uden, og der vil det hjælpe os at have en lovgivning og en udstyrsbeskrivelse fra IIHF, siger Claus Fonnesbech Christensen.

/ritzau/

  • GER, Deutschland Cup, Dänemark (DEN) vs Österreich (AUT) / 12.11.2023, Fanatec Arena, Landshut, GER, Deutschland Cup, D
    Danmarks Ishockey Union anbefaler "kraftigt" spillerne at benytte halsbeskyttere i kampene. Et eksemplar af slagsen ses her på Patrick Russell under firenationersturneringen i Tyskland tidligere på måneden. Her var beskyttelsen for første gang obligatorisk på landsholdet. Foto: Imago/Nordphoto Gmbh / Hafner/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder