Annonce
Sport

Danske verdensmestre: Lang pause fra hinanden vil gavne os

Katja Salskov-Iversen (til højre) og Jena Mai Hansen (til venstre) vandt sidste år VM og stiller op i Aarhus som forsvarende verdensmestre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Katja Salskov-Iversen og Jena Mai Hansen stiller op som forsvarende mestre i 49erFX-klassen ved VM i Aarhus.

De forsvarende danske verdensmestre Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen indleder lørdag VM, når sejladserne i 49erFX går i gang i vandet ud for Aarhus.

Duoen er usikre på deres niveau, da de først indledte træningen frem mod VM for tre uger siden.

- Mange af vores konkurrenter har knoklet helt vildt i to år for at blive bedre. Vi har også knoklet, men bare med nogle andre ting.

- Så vi aner ikke, hvor vores niveau er i forhold til de andre, siger Jena Mai Hansen.

Siden duoen vandt OL-bronze i Rio for to år siden, er det begrænset, hvor meget de har sejlet sammen.

De tog en lang pause efter legene i Rio, og da de sidste år meget uventet vandt VM-titlen var det efter blot to måneders forberedelse.

Efter VM-triumfen har Katja Salskov-Iversen primært koncentreret sig om at studere, mens Jena Mai Hansen har deltaget i havkapsejladsen Volvo Ocean Race.

- Vi tror på, at det vil give os rigtig meget på den lange bane, siger Salskov-Iversen.

- I 49erFX når man på et tidspunkt et vist niveau både teknisk og taktisk, hvor man har brug for at lave andre ting for at bygge et ekstra lag på. Beslutningen har gjort os klogere på vejr, vind og os selv, forklarer hun.

På sigt er håbet, at de to danskere i 2020 får mulighed for at repræsentere Danmark til OL i Tokyo. Her vil de forsøge at forbedre den bronzemedalje, de fik med hjem fra Rio.

- Vi var skuffede efter Rio. Vi gik ind til stævnet og tænkte, at vi kunne vinde det hele. Vi havde alle chancer, og det var vores egen skyld, at vi ikke vandt det, siger Jena Mai Hansen.

- Vi føler på en måde, at vi skal tage revanche og bevise - måske mest for os selv - at vi kan vinde det.

- Det var derfor også stort, da vi vandt VM året, for der viste vi, at vi godt kan, når det gælder, siger hun.

Danmark har en hel del dygtige par i 49erFX-klassen, og derfor er det ikke givet, at Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen får mulighed for at repræsentere Danmark til OL i 2020. Kun en dansk båd kan komme med.

- Det er også derfor, at vi har taget nogle detours frem mod målet, som er at vinde en medalje i Tokyo.

- Man kan hurtigt komme til at spilde fire år, hvis det kun handlede om at vinde en guldmedalje, som vi måske ikke vinder i sidste ende, siger Katja Salskov-Iversen.

Spørgsmål: I stiller op til VM i Aarhus som forsvarende mestre. Kan i være tilfredse med mindre end guld?

- Vi er aldrig tilfredse. Uanset om vi har trænet meget eller lidt, så kæmper vi for at vinde. Realistisk set kan vi ikke vinde.

- Vi håber, at vi kan sikre Danmark en nationsplads til OL, hvilket betyder, at vi skal slutte i top-8. Men når startskuddet går, så kæmper vi for at vinde det hele, siger Katja Salskov-Iversen.

Spørgsmål: Når I har vundet et VM i 2017, vil I så kunne acceptere, hvis I bliver fravalgt til OL i Tokyo?

- Hvis OL var vores eneste mål, så ville det være hårdt for os. Men vi elsker også processen derhen med op- og nedture. Vi har gjort tingene på vores måde, og så tror jeg faktisk ikke, at det bliver så svær en kamel at sluge, hvis vi ikke bliver udtaget til OL eller vinder den guldmedalje, siger Jena Mai Hansen.

- Men når det er sagt, så vil det være svært at sluge et nederlag. Det er det altid, når man er konkurrencemenneske, tilføjer Katja Salskov-Iversen.

VM foregår fra 2. til 12. august. I alt skal der kæmpes om medaljer i 12 klasser, og det forventes, at op mod 400.000 tilskuere vil gæste havnen i Aarhus under VM-dagene.

Efter en stribe indledende sejladser bliver VM-medaljerne uddelt 9. til 12. august.

  • PLUS Sejlere jonglerer med økonomi og logistik
    Katja Salskov-Iversen (til højre) og Jena Mai Hansen (til venstre) vandt sidste år VM og stiller op i Aarhus som forsvarende verdensmestre. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem