Annonce
Sport

DBU-boss: Hareide kan udfolde landsholdets potentiale

DBU-elitechef Kim Hallberg (til højre) er glad for, at Åge Hareide fortsætter som dansk fodboldlandstræner de kommende år. Foto: /ritzau/Janus Engel

Hareide er den rigtige "arkitekt" til at udfolde landsholdets potentiale frem mod EM i 2020, siger elitechef.

Der var kun hensigt om et fortsat samarbejde fra Dansk Boldspil-Unions (DBU) side, da man i sidste uge satte sig sammen med landstræner Åge Hareide for at evaluere nordmandens første tid som landstræner og diskutere hans fremtid i samme job.

Det siger DBU's elitechef, Kim Hallberg, efter det tirsdag blev offentliggjort, at Åge Hareide fortsætter som landstræner til 2020 uanset resultatet af de kommende VM-playoffkampe mod Irland i november.

- På evalueringsmødet kiggede vi på de knap to år, der er gået, siden han trådte til som landstræner. Vi kiggede på det aftryk, han har sat, og den kultur han har bygget op.

- Når vi så kiggede to år ud i fremtiden, så kunne vi se, at der er et stort potentiale i det, som Åge er i gang med at bygge op. Der er udsigt til, at vi kan få et rigtigt spændende landshold i 2020 med Åge som arkitekten bag.

- Det er med det udgangspunkt, at vi gerne vil have, at han fortsætter. Åge kunne heldigvis også se sig selv i den rolle fremover, så alle var indstillede på at fortsætte det samarbejde.

- Det har hele tiden været intentionen, at han skulle fortsætte, selv om vi gav hinanden håndslag på i sin tid, at vi lige ville evaluere den første periode for at være sikre på, at det var det rigtige match, siger Kim Hallberg.

Derfor var der ingen grund til at vente, til efter VM-skæbnen er afgjort, påpeger han.

- Der er ikke noget, som har indikeret, at der ikke var tale om det rigtige match.

- Det har ikke været et spørgsmål om at kvalificere sig til VM eller ej, men om at holdet udviklede sig i den rigtige retning. Det har holdet gjort, og derfor var der ikke grund til at vente til efter de to næste landskampe, siger elitechefen.

Han fortæller, at alle papirer allerede var på plads, så det var blot et spørgsmål om at give hinanden et håndslag på et fortsat samarbejde.

Spørgsmål: Har spillerne haft noget at skulle have sagt inden jeres evalueringsmøde?

- Spillerne har talt deres tydelige sprog inde på banen. De har lignet nogen, der rigtig godt har kunnet lide at spille. Det har vi taget som et udtryk for, at de også er rigtig tilfredse med den her beslutning.

Spørgsmål: Så I har ikke været i kontakt med for eksempel spillerrådet, inden i blev enige om at fortsætte med Åge Hareide?

- Nej, siger Kim Hallberg.

  • Flemming Berg ny talentchef i DBU
    DBU-elitechef Kim Hallberg (til højre) er glad for, at Åge Hareide fortsætter som dansk fodboldlandstræner de kommende år. Foto: /ritzau/Janus Engel
Annonce
Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar