DBU-direktør satte sig selv på sidelinjen i forhandlinger

Direktøren i Dansk Boldspil-Union (DBU), Claus Bretton-Meyer, sad ikke med ved bordet i de afsluttende forhandlinger, da DBU og Spillerforeningen lørdag nåede frem til en ny seksårig landsholdsaftale for herrelandsholdet i fodbold.

I stedet var det DBU's formandskab bestående af formand Jesper Møller og næstformændene Thomas Christensen og Bent Clausen, som forhandlede aftalen på plads med Spillerforeningen, der i de sidste forhandlinger var repræsenteret ved tidligere landsholdsspiller William Kvist.

Ifølge Claus Bretton-Meyer var det hans eget forslag at ændre på persongalleriet og dermed sætte sig selv på sidelinjen, så en aftale kunne komme i stand.

- Jeg gik til vores formandskab, der tog en aktiv rolle i den sidste del af forhandlingerne, og sagde, at hvis vi skal have spillere ind i forhandlingslokalet, skal vi måske selv gøre noget andet.

- Jeg har ikke haft noget problem med at træde ud af forhandlingslokalet i de sidste tre forhandlingsmøder. Jeg trådte ud på DBU's side, og Mads Øland (Spillerforeningens direktør, red.) trådte ud på spillernes side. William Kvist trådte ind for spillerne, og vores formandskab trådte ind i rummet.

Spørgsmål: Er det holdbart, at DBU's direktør bliver nødt til at træde ud af en så central forhandling for at kunne lande en aftale?

- Det handler ikke om mig som enkeltperson. Det handler om, at DBU skulle have den bedst mulige aftale. Det er jeg sat i verden for. Jeg har været med til at lægge fundamentet for en aftale i de første 30 forhandlingsmøder siden 1. januar.

- Så jeg er rigtig glad for, at DBU's formandskab og William Kvist trådte ind, nærmede sig hinanden og fik en aftale, siger Claus Bretton-Meyer.

Det var ikke sådan, at en aftale blev indgået hen over hovedet på DBU-direktøren.

- Alle vores eksperter og alle Spillerforeningens eksperter har ligesom mig og Mads Øland siddet i andre lokaler, hvor vi er blevet orienteret og har vurderet det, der kommer fra forhandlingslokalet, siger Claus Bretton-Meyer.

Den tidligere landsholdsaftale løb ud efter VM i Rusland. Da der ikke var en ny aftale på plads inden landskampen mod Slovakiet i september, måtte Danmark stille op med et hold af amatørspillere.

Ud over de knubs det gav på dansk fodbolds renommé, medførte den bizarre situation også ekstraudgifter til DBU, som lovede at kompensere Det Slovakiske Fodboldforbund.

Claus Bretton-Meyer kalder hele det langstrakte forhandlings- og konfliktforløb for ærgerligt, men understreger, at det var nødvendigt at stille op i kampen mod Slovakiet til trods for den manglende sportslige værdi.

- Den trussel, der kom fra Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund) var ekstrem klar. Vi kunne være blevet udelukket i flere år, og konsekvenserne af det ville være så store, at jeg ikke ville kunne overskue dem.

- Det havde været fint at undgå situationen i Slovakiet, men jeg ved ikke, om vi kunne, siger Claus Bretton-Meyer.

DBU-direktøren er ikke overrasket over, at forhandlingerne og konflikten trak så meget ud, at man endte med at stille med et vikarlandshold i Slovakiet.

- Efter at jeg oplevede, at kvindelandsholdet ikke stillede op i venskabskampen mod Holland og siden i VM-kvalifikationskampen mod Sverige, var jeg klar over, at vi kunne havne i en situation, hvor der ville blive gået rigtig langt.

- Vi forsøgte i forhold til herreaftalen at starte 1. januar og arbejde os ned igennem tingene. Der var mange eksperter med inde i forhandlingslokalet, men i lang tid efterlyste vi at få spillere ind. Det hjalp, da det skete, siger Claus Bretton-Meyer.

Trods det uskønne forløb har konflikten ikke været forgæves, mener han. Den nye landsholdsaftale er meget mere præcis end den forhenværende herrelandsholdsaftale fra 2015, som han selv var med til at indgå.

- Vi har haft nogle landsholdsaftaler, der har været alt for uklare, og som har skabt for mange fortolkningsudfordringer, der har medført voldgiftssager og ballade, som vi gerne skulle have undgået. Så vi har lært af fortiden.

- Vi er nødt til at være meget, meget klarere på, hvad det er, der står. Det er ikke nok bare at skrive aftaleteksten og forstå den, vi har også været nødt til at skrive et forhandlingsprotokollat, som oversat til almindelig dansk forklarer, hvad det i teksten betyder, siger DBU-direktøren.

Det er blandt andet spillernes kommercielle rettigheder, der var en stor knast i forhandlingerne, som er præciserede i den nye aftale. Nu er der klare rammer for, hvornår og hvordan DBU kan bruge spillerne i reklamefremstød, og hvordan spillerne kompenseres herfor.

Som frontfigurer er Claus Bretton-Meyer sammen med Mads Øland blevet beskyldt for at skade dansk fodbold som følge af konflikten. Men DBU-direktøren tager ikke kritikken personligt.

- Jeg er ansat til eksekvere den strategi, der er lagt. Jeg kan godt forstå, at sensationspressen ser mig som en stor skurk, men de glemmer bare, at jeg udfører den opgave, som jeg er givet mandat til.

- Det er da aldrig sjovt at skulle se sig selv på forsiden af Ekstra Bladet sammen med Mads Øland og en tekst om, at her er to mænd, som hader hinanden.

- Det er ikke sjovt for min familie eller for mig, men det går mig ikke på, for jeg kender sandheden og ved, at Mads og jeg ikke hader hinanden. Vi har et professionelt forhold, hvor vi står på hver vores synspunkter.

- Det er sensationspresse, når det bliver udlagt som had, men det går mig ikke på, jeg sover stadigvæk super godt om natten, siger Claus Bretton-Meyer.

Han har været ansat som administrerende direktør i DBU siden 2014.

I kølvandet på den nye landsholdsaftale ansatte DBU tirsdag Peter Møller som ny fodbolddirektør. Han skal være med til at genoperette tilliden mellem DBU og spillerne.